
Disse 16 hold er klar til Legends Stage
Challengers Stage ved majoren i Rio er færdigspillet, hvorfor vi nu har fået navn på alle 16 hold, som er klar til Legends Stage.
Her befinder de otte bedste hold fra Challengers Stage sig, og de tilslutter sig de otte hold, der klarede det bedst i kvalifikationerne op til majoren.
Det er disse 16 hold, der skal dyste om den store pengepræmie samt den meget eftertragtede titel.
Blandt holdene, som er videre, finder vi ikke overraskende Vitality og Cloud9, selvom begge hold havde problemer i løbet af Challengers Stage.
Derudover er også FURIA videre, hvilket nok skal sætte gang i det brasilianske hjemmepublikum, mens vi også finder fnatic, der tæller to danske spillere, og MOUZ, der har en dansk træner, i Legends Stage.
I dag er der ingen kampe på programmet, da der er hviledag.
Legends Stage spilles nemlig fra den 5. til 8. november, hvor de 16 hold dyster om de otte øverste pladser i et swiss gruppespil.
De otte bedste hold går nemlig videre til Champions Stage, slutspillet, der afvikles i den store Jeunesse Arena med plads til over 18.000 tilskuere. Arenaen blev udsolgt på få timer, hvorfor der forventes en fuldstændig elektrisk stemning.
Disse hold deltager i Legends Stage:
Fra kvalifikationerne:
-
Heroic -
Sprout -
FaZe -
ENCE -
Spirit -
NAVI -
Liquid -
NIP
Fra Challengers Stage:
-
MOUZ -
Vitality -
fnatic -
Outsiders -
Cloud9 -
Bad News Eagles -
BIG -
FURIA
Der er 9,5 millioner kroner i præmiepuljen, hvoraf 3,8 millioner går til vinderholdet.

















