FalleN takkede hjemmepublikummet for støtten efter Imperials exit.

Hjemmebanedarlings er ude: Her er status efter dag to

En dansk træner er videre til Legends Stage, mens to brasilianske hold allerede er ude af majoren i Rio.

Dag to ved majoren i Rio er færdigspillet, og den forløb næppe som de brasilianske hjemmepublikum havde håbet på, da både 00NATION og Imperial blev slået ud med 0-3.

De to hjemmehold kommer derfor ikke til at opleve den helt store og tætpakkede arena, men de kan glæde sig over at have oplevet den lille med knap 4.000 tilskuere, der nærmest larmede for 20.000.

Derudover bød dagen på stor glæde for den danske MOUZ-træner, sycrone, da MOUZ skød sig videre til Legends Stage.

Det samme gjorde Bad News Eagles, der fortsætter det flotte spil.

Sådan er stillingen inden dag tre:

  • MOUZ (3-0)

  • Bad News Eagles (3-0)

  • fnatic (2-1)

  • GamerLegion (2-1)

  • Brasilien FURIA (2-1)

  • Outsiders (2-1)

  • BIG (2-1)

  • 9z (2-1)

  • Vitality (1-2)

  • OG (1-2)

  • Evil Geniuses (1-2)

  • Australien Grayhound (1-2)

  • Cloud9 (1-2)

  • IHC (1-2)

  • Brasilien 00NATION (0-3)

  • Brasilien Imperial (0-3)

I dag venter der blandt andet et møde mellem to amerikanske organisationer, når Cloud9 og Evil Geniuses skal kæmpe for at undgå eliminering.

Vitality forventes at vinde uden problemer, når Grayhound venter, mens roeJ og nicoodoz kommer på noget af en opgave mod Outsiders.

Du finder dagens kampe ved at trykke på fanen 'Kampe'. inde under hver enkelt kamp er der stats, lineups og streams.

Faktaboks

IEM Rio Major 2022

Majoren i Rio spilles fra den 31. oktober til den 13. november, hvor holdene dyster om præmiepuljen på knap 9,4 millioner kroner. Der deltager sammenlagt 24 hold, og majoren er delt ind i tre stadier, som du kan se herunder.

De to første stadier afvikles i formatet swiss, hvor man går videre med tre sejre på kontoen, mens man ryger ud efter tre nederlag.

Challengers Stage

  • Dato: 31. oktober - 3. november

  • Format: Swiss

  • Antal hold: 16

  • Antal hold der går videre: 8

Legends Stage

  • Dato: 5. - 8. november

  • Format: Swiss

  • Antal hold: 16

  • Antal hold der går videre: 8

Champions Stage

  • Dato: 10. - 13. november

  • Format: Single Elimination

  • Antal hold: 8

#1(Med 0 svar)
2. november 2022 kl. 07:40
DOMINA7HOR
Fed stemning! Og synes FalleN og co. faldt med ære. De gav igen Cloud9 kamp til stregen, ligesom ved sidste Major.

Dagens predictions:
2-1
BIG > 9z
Outsiders < fnatic
GamerLegion < FURIA

1-2
OG > IHC
Vitality > Grayhound
EG < Cloud9

9z har dog fundet et momentum som gør, at de godt kan overraske mod BIG. Tror dog BIG tager den på rutinen.
EG tror jeg også godt kan drille C9 og ende med at slå dem ud. C9 har bestemt ikke været overbevisende.
GamerLegion tror jeg ikke rigtig på længere. De faldt hårdt mod BNE
#2(Med 1 svar)
2. november 2022 kl. 08:02
Kristja
Alligevel vildt at der ikke er et dansk flag
#3(Med 0 svar)
2. november 2022 kl. 08:30
DOMINA7HOR
De er gemt væk til Legends!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.