roeJ og fnatic er kun én sejr fra at være videre til Legends Stage.

Danskere kan sikre avancementet i dag

Både acoR og GamerLegion samt fnatic med roeJ og nicoodoz kan sikre en plads videre fra Challenger Stage i dagens major-brag.

Det er blevet tid til dag to ved majoren i Rio, efter en hæsblæsende første dag, hvor de 16 hold i Challenger Stage diskede op med flere seværdige kampe.

Publikummet er i den grad også stemplet ind, som seere af førstedagens opgør både fik at se men i den grad også at høre.

Danskere øjner Legends Stage

Tirsdag skal vi så have sendt de første to hold ud af turneringen, mens de første to hold til Legends Stage også skal findes.

Og her er der god grund til at kippe med klaphatten, for der er gode chancer for at få danskere videre til næste stadie af Majoren allerede i dag.

roeJ, nicoodoz og resten af fnatic gjorde nemlig rent bord i mandagens kampe og sejrede over både Cloud9 og OG.

Derfor er det nu kun MOUZ, som vandt over Outsiders og Evil Geniuses, der står mellem danskerduoen og Legends Stage.

I dagens sene 2-0-opgør er der igen Dannebrog på serveren. Her skal acoR og GamerLegion nemlig forsøge at gentage den vilde start på turneringen, som de fik mandag.

GamerLegion, der startede som et mixhold, er nemlig én kamp fra avancement, efter de slog 9z og selveste Vitality. Overfor dem står Bad News Eagles, der med en fejlfri CT-side slog BIG i mandagens andet opgør og dermed er snublende tæt på at gå videre i turneringen.

Hjemmebanefavoritter på vej ud

Tirsdag skal vi dog som nævnt også sige farvel til et par mandskaber, og desværre for hjemmepublikummet er to af deres darlings at finde i dagens elimineringskampe.

For 00Nation fik en rædderlig start på majoren, da de først blev savet midtover af Bad News Eagles, inden FURIA sendte coldzera og co. til tælling.

00Nation møder IHC i tirsdagens første elimineringskamp, inden Imperial har en svær opgave foran sig i dagens sene kamp.

Her skal FalleN nemlig forbi Cloud9, der højest overraskende tabte til Grayhound i nattens sidste kamp, for at nå endnu en dag i Challenger Stage. Imperial tabte til både Vitality og 9z i deres indledende opgør mandag.

Alle kampene, som vises på mainstreamen ESL TV, er de kampe, som spilles på scenen. Det er ifølge programmet de kampe, der har sydamerikansk og/eller brasiliansk islæt på serveren. Kampe på ESL TV B spilles backstage.

Anden spilledags program:

Scene-kampe / ESL TV
15:00 - Evil Geniuses vs. 9z (1-1)
16:15 - OG vs. Brasilien FURIA (1-1)
17:30 - Brasilien 00NATION vs. IHC (0-2)
21:00 - Brasilien Imperial vs. Cloud9 (0-2)

Backstage-kampe / ESL TV B
15:00 - Vitality vs. Outsiders (1-1)
16:15 - BIG vs. Australien Grayhound (1-1)
17:30 - MOUZ vs. fnatic (2-0)
21:00 - GamerLegion vs. Bad News Eagles (2-0)

Sådan har holdene fordelt sig efter første spilledag:

2-0 hold:

MOUZ
fnatic
GamerLegion
Bad News Eagles

0-2 hold:

Brasilien 00NATION
Brasilien Imperial
Cloud9
IHC

1-1 hold:

Brasilien FURIA
Evil Geniuses
Outsiders
BIG

Vitality
OG
9z
Australien Grayhound

Faktaboks

IEM Rio Major 2022

Majoren i Rio spilles fra den 31. oktober til den 13. november, hvor holdene dyster om præmiepuljen på knap 9,4 millioner kroner. Der deltager sammenlagt 24 hold, og majoren er delt ind i tre stadier, som du kan se herunder.

De to første stadier afvikles i formatet swiss, hvor man går videre med tre sejre på kontoen, mens man ryger ud efter tre nederlag.

Challengers Stage

  • Dato: 31. oktober - 3. november

  • Format: Swiss

  • Antal hold: 16

  • Antal hold der går videre: 8

Legends Stage

  • Dato: 5. - 8. november

  • Format: Swiss

  • Antal hold: 16

  • Antal hold der går videre: 8

Champions Stage

  • Dato: 10. - 13. november

  • Format: Single Elimination

  • Antal hold: 8

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.