Debutsæsonen gik ikke som håbet for FeZ og resten af Flames Ascent.

Sådan gik det for danskerne i akademiligaen

Astralis Talent kan stadig nå slutspillet, men Flames Ascent kan allerede nu se frem mod næste sæson.

Grundspillet i den 6. sæson af WePlays akademiliga blev færdigspillet i går, hvor det blev konkluderet, hvem der er klar til slutspillet, og hvem der må se resten af sæsonen fra sidelinjen.

Gruppe A bød på både dansk succes og skuffelse, da Maze, Chr1zN og Q-Q gik videre til Play-in-stadidet, mens Flames Ascent var det næstdårligste hold i gruppen og derfor er færdige for resten af sæsonen.

I den anden gruppe var Astralis Talent den eneste danske repræstentation, og det unge POWER Liga-hold leverede fine resultater og har sikret sig en plads i Play-in.

I aften skal Astralis Talent-mandskabet i duel mod Young Ninjas i en kamp, der beslutter, hvem der får tredjepladsen og derfor en bedre seeding i Play-in. På søndag sættes kapløbet om pladserne i slutspillet i gang.

Førstepladsen i hver gruppe er direkte videre til slutspillet, mens 2. til 4. fjerdepladsen i grupperne skal i Play-in, hvor kun to hold avancerer til slutspillet, der er sat til at begynde den 18. november.

Stillingen i grundspillet blev som følgende:

Gruppe A

  1. NAVI Junior

  2. MOUZ NXT

  3. fnatic Rising

  4. OG Academy

  5. Brasilien FURIA Academy

  6. Danmark Flames Ascent

  7. Apeks Rebels

Gruppe B

  1. Spirit Academy

  2. Sverige Young Ninjas

  3. Danmark Astralis Talent

  4. Sverige PROSPETCS

  5. BIG Academy

  6. ENCE Academy

  7. Brasilien MIBR Academy

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.