
Storspillende Staehr sender Sprout videre
Måske havde Staehr hørt om den mulige interesse fra Astralis inden dagens kamp, eller også ville han bare virkelig gerne gå videre til slutspillet i Elisa Invitational Fall.
Den 18-årige dansker var i hvert fald flyvende, da Sprout vandt 2-0 og sikrede sig en plads videre i turneringen.
Sprout stod over for ukrainske IKLA, og da begge hold var på en 2-2 score, var det knald eller fald. Her endte Sprout med at trække det længste strå.
Sprout er videre til slutspillet sammen med hold som MASONIC, Bad News Eagles og Endpoint.
I slutspillet skal de otte kvalificerede og fire inviterede hold dyste om præmiepuljen på 192.000 kroner, men vigtigst af alt også to pladser til Elisa Masters Espoo 2022.
Her skal i alt 12 hold, blandt andre ENCE, MOUZ og fnatic, dyste om 1,5 millioner kroner i Finland fra den 16. til 20. november.






















