Foto: Red Bull

2. divisionsduo booker billet til Red Bull Flick-finaleevent

Det blev Speedie og Knut'en fra 2. divisionsholdet Esport Harte Forza, som gik hele vejen i den europæiske kvalifikation til Red Bulls 2v2-turnering.

Søndag gik det løs i den tredje af de europæiske kvalifikationer til Red Bull Flick-turneringen, som til november løber af stablen i København.

Som altid er det 2v2, hvor holdene skal ud på custom maps, hvor flere professionelle spillere venter på serveren.

Og i søndagens kvalifikation blev det de to danskere Knut'en og Speedie, der ud af 579 deltagere gik hele vejen og vandt kvalifikationen.

Dermed har de nu en chance for at dyste med om præmiepuljen på over 350.000 kroner.

Speedie og Knut'en tørner til daglig ud for Esport Harte Forza i 2. division A, og efter sejren fangede Dust2.dk fangede Knut'en til en kort kommentar.

Han glæder sig naturligt nok over at være gået hele vejen i Red Bull Flick-kvalifikationen, hvor et møde med de store navne nu venter.

Det er helt surrealistisk, at vi vinder eu-kvalifikationen og skal til verdensfinalerne og spille mod professionelle spillere som F.eks. NiKo, siger han og tilføjer:

Vi har praccet i 3 uger indtil videre og har planlagt at fortsætte indtil verdensfinalerne.

Red Bull Flick Invitationals afvikles i København fra 18. til 20. november, hvor flere professionelle spillere også kigger forbi. Ifølge Red Bull Flicks hjemmeside stiller følgende hold med spillere:

  • Danmark Heroic

  • Danmark Copenhagen Flames

  • BIG

  • G2

  • Brasilien FURIA

  • OG

  • Spirit

#1(Med 0 svar)
10. oktober 2022 kl. 11:38
jakesimon
#2(Med 0 svar)
10. oktober 2022 kl. 13:09
Fuzkeren
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er sgu nogle gutter med krudt i 🔥 Sjældent mødt en fyr der har så meget energi og drive for at gøre det godt i CS som Knut'en 🤘
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.