HooXi skiftede fra Copenhagen Flames til G2 i sommmers.

"Jeg skal vænne mig til at være den store hund"

Den danske ingame leader har nu været en del af G2 i knap to måneder.

Danske HooXi blev præsenteret som ny ingame leader hos G2 midt i august, og siden er det kun gået én vej for den tidligere Flames-spiller - opad.

G2 har fået en god start på den europæiske RMR-turneringen, hvor de lagde ud med intet mindre end en 16-0-sejr i deres åbningskamp mod danske ECSTATIC.

G2 var da også klare favoritter i opgøret mod ECSTATIC og ved RMR-turneringen generelt, hvor de er det andet højest rangerede mandskab i deres gruppe efter FaZe. Det betyder også, at HooXi pludselig står på den anden side af hækken.

Jeg har altid være på underdog holdet, men nu, hvor jeg er kommet ind hos G2, skal jeg vænne mig til at være den store hund, fortæller HooXi i et interview med HLTV.

HooXi toppede scoreboardet med en 2.21 rating i Bo1-kampen mod ECSTATIC, og han har dermed vendt det hele på hovedet siden sin debut med holdet.

Hans første uger med G2 var præget af kritik af det individuelle niveau. Det er dog væsentligt forbedret, hvilket HooXi forklarer med, at han nu har vænnet sig til de nye omgivelser.

Alting er stadig ret nyt for mig. At tale engelsk, nye mennesker som jeg ikke havde nogen relation til før. Normalt, når man kommer ind på et nyt dansk hold, så kender man allerede folk, men her havde jeg aldrig snakket med gutterne før - ingen af dem!

Så ja, jeg tror jeg bare skulle vænne mig til det hele, måske lidt nerver og det at jeg ikke rigtig har været i professionel form.
I sidste ende kan man ikke gøre andet, end at arbejde så hårdt man kan og håbe, at resultaterne følger.

Hastige fremskridt

Kigger man på resultaterne, er der da også sket fremskridt.

G2 sikrede sig akkurat en plads videre til BLAST Fall Finals i last change stadiet. Dernæst stod den på ESL Pro League, hvor HooXis tropper endte på en 3.-4.-plads, som danskeren er godt tilfreds med.

Jeg synes, når man ser samlet set på turneringen, at det var et mere end acceptabelt resultat. Jeg er glad for at ende i top fire i sådan en stacked turnering.

Jeg er meget tilfreds med de fremskridt, vi har gjort. Den måde vi røg ud på, er det eneste, som jeg virkelig er utilfreds med, fortæller HooXi med henvisning til 2-0-nederlaget til Vitality i semifinalen.

“Jeg plejede at læse alle beskeder. Nu er det umuligt”

Efter skiftet til G2 har HooXi været centrum for en del opmærksomhed på de sociale medier - positiv såvel som negativ.

Jeg prøver at tage alle de gode ting til mig og lade alle de dårlige ligge. Jeg plejede, tilbage i Flames, at læse alle beskeder og svare folk hele tiden. Nu er det umuligt, fordi der er så mange, som sender mig ting.

Jeg er virkelig glad for støtten. Når folk kaster om sig med hadefulde beskeder til højre og venstre, så prøver jeg at ignorere det eller bruge det som en motivation til at gøre det endnu bedre.

HooXi blev præsenteret i G2 den 16. august, hvor de samtidig tilføjede australske jks. Mandskabet er i øjeblikket rangeret som verdens nummer fem.

G2 består af:

  • Danmark HooXi

  • m0NESY

  • Australien jks

  • NiKo

  • huNter-

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.