Danske mandskaber sætter jagten ind på BLAST-billetten
Der er ganske vist et par måneder til BLAST Premier Fall Finals i Royal Arena, men ikke desto mindre skal vi i dag et skridt nærmere en komplet deltagerliste til turneringen.
Det kommer vi til Pelaajat Nordic Masters Fall 2022, som skydes i gang fredag eftermiddag, hvor der er en enkelt plads til BLAST Premier Fall Showdown på højkant.
Her lægger vi ud med gruppe A, hvor ECSTATIC og MASONIC skal i ilden mod henholdsvis svenske Lilmix og islandske DUSTY.
Gruppespillet spilles som GSL med bo1-kampe, og ECSTATIC lægger fra land mod DUSTY. Vi kan derfor få en dansk gruppefinale, hvis både ECSTATIC vinder, og MASONIC gør dem kunsten efter, når de tager imod Lilmix senere på dagen.
Mens ECSTATIC er inviteret til turneringen ligesom både ENCE og Copenhagen Flames, der er i gruppe B, så har MASONIC sikret pladsen gennem den danske kvalifikation.
Slutspillet i Pelaajat Nordic Masters Fall 2022 spilles søndag, hvor kampene er bo3-kampe. Her vil den samlede vinder gå videre til BLAST Premier Fall Showdown, som løber af stablen til oktober.
De to grupper er:
Gruppe A
ECSTATIC
MASONIC
Lilmix
DUSTY
Gruppe B
ENCE
Copenhagen Flames
777
HAVU