
Stem her: Hvem var Ugens Spiller i POWER Ligaen?
Anden uge i POWER Ligaen går på hæld, og mandag fik vi endnu flere hold i ilden.
Her fastholdt Tricked førstepladsen, mens også MASONIC og CEPTER BITSKINS stemplede ind og fik vist sig flot frem.
Mens det i sidste uge var Lucky, der løb med titlen som Ugens Spiller foran Flames Ascent-duoen Inspire og Hansi, så er det denne gang en holdkammerat til Tricked-spilleren, der er med i opløbet.
kwezz var nemlig her, der og allevegne i mandagens to kampe mod henholdsvis Atlantic og Struggletony, men der var også fornemt spil i flere af de andre opgør.
Her var det især Boye fra Prosapia samt Basso fra CEPTER BITSKINS, der stak ud, og de er således også blandt Ugens Udvalgte, som jer brugere kan stemme på som Ugens Spiller.
Afstemningen denne gang lukker torsdag aften klokken 23:55, så skynd dig at få stemt i bunden af denne artikel.
