Sådan så det ud ved dette års IEM Cologne, hvor FaZe løb med trofæet.

Her er datoerne for Katowice og Cologne

ESL har præsenteret datoerne for de to prestigefyldte IEM-turneringer i 2023.

Turneringsarrangøren ESL har annonceret datoerne for deres to største events IEM Katowice og IEM Cologne i 2023.

Den polske turnering er rykket, således at den afvikles to uger tidligere end i 2022, hvorfor den i 2023 vil løbe fra den 31. januar til den 12. februar.

Omvendt rykker det tyske event mere end to uger frem om på den anden side af spillerpausen, hvorfor IEM Cologne nu tilhører efterårssæsonen. IEM Cologne er sat til at løbe af stablen fra den 25. juli til den 6. august i 2023.

Dette skyldes, at spillerforeningen CSPPA har rykket spillerpausen, så den falder en måned tidligere på året. Den officielle pause ligger næste år fra den 12. juli til den 9. juni.

IEM Katowice og Cologne er blandt de mest prestigefyldte turneringer udenfor major-regi og har en præmiepulje på intet mindre end 7,5 millioner danske kroner.

Begge events finder atter sted i deres ikoniske arenaer i 2023. IEM Katowice indtager Spodek Arena for ellevte gang, mens IEM Cologne vender tilbage til LANXESS Arena for syvende gang.

Er 2023 året man skal opleve nogle af de største arenaer, kan man allerede nu sætte kryds i kalenderen.

IEM Katowice 2023

  • Play-In - d. 31. januar - 1. februar

  • Gruppespil - d. 2. - 5. februar

  • Slutspil - d. 10. - 12. februar

IEM Cologne 2023

  • Play-In - d. 25. - 26. juli

  • Gruppespil - d. 27. - 30. juli

  • Slutspil - d. 4. - 6. august

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.