Astralis går videre med en sejr over Heroic.

Sådan kan Astralis gå videre

Her bringer Dust2.dk dig et overblik over, hvordan gruppe C i ESL Pro League kan ende med at se ud.

ESL Pro League gruppe C når sin ende søndag aften, og intet er helt afgjort på forhånd.

Ikke én af gruppens endelige placeringer er nemlig fastlagt, og det kan derfor være lidt svært som seer at finde rundt i, hvad de forskellige resultater betyder.

Derfor forsøger Dust2.dk i denne artikel at give dig en hjælpende hånd til at finde hoved og hale i de mange forskellige scenarier.

Artiklen er baseret på udregninger fra HLTVs chefredaktør, Striker.

Inden dagens kampe ser stillingen således ud:

  • MOUZ 9 point

  • Danmark Heroic 9 point

  • Danmark Astralis 6 point

  • Complexity 6 point

  • ENCE 3 point

  • HEET 3 point

Heroic og MOUZ kæmper om placeringen

Allerede inden søndagens kampe står det klart, at både Heroic og MOUZ er sikret en plads i slutspillet.

De to hold har allerede ni point og er derfor videre fra gruppespillet. Det eneste, der dog ikke er sikkert, er, hvilken plads de ender på.

Hvis resultaterne flasker sig på bestemte måder, kan MOUZ nemlig ende på enten første- eller tredjepladsen, mens Heroic kan ende på både første-, anden- og tredjepladsen.

For MOUZ er det dog sikkert, at de med en sejr vil være sikret en førsteplads i gruppen.

Den sikre vej for Astralis

Søndag møder Astralis landsmændene fra Heroic, og her kan blameF og kompagni sikre en plads i slutspillet.

Alt det kræver er en sejr.

Hvis Astralis vinder er de nemlig sikret en plads videre, men de kan faktisk ende med to forskellige placeringer.

Skulle Astralis vinde, men MOUZ gør det samme over HEET, så ender danskerne nemlig på en andenplads foran Heroic.

Situationen er dog en anden, hvis Astralis vinder, men MOUZ taber. Skulle dette scenarie finde sted, vil det nemlig være gla1ves tropper, som topper gruppen.

Den snoede vej til slutspillet

Astralis kan sikre sig en billet til slutspillet med en sejr, men selv med et nederlag kan Astralis gå videre - så vil de bare være afhængige af andre resultater.

Taber Astralis til Heroic, mens MOUZ slår HEET og ENCE slår Complexity, så er danskerne nemlig også klar til slutspillet.

Dette skyldes, at Astralis i så fald vil slutte på samme antal point som både ENCE og Complexity, men da danskerne er bedst indbyrdes, vil de altså gå videre.

ENCE har stadig en chance

Inden søndagens afgørende kampe ser det sort ud for ENCE, som dog stadig har et spinkelt håb om at nå slutspillet.

Dette vil dog ikke bare kræve, at valde og co. selv vinder. Begge gruppens to andre kampe skal nemlig falde ud til ENCEs fordel, hvis Snappi skal i slutspillet.

Først og fremmest skal Astralis tabe til Heroic, men dette resultat alene er ikke nok. MOUZ skal nemlig også tabe til HEET.

Hvis både MOUZ og Astralis taber, vil der nemlig være fire hold med to sejre, og blandt disse fire er ENCE altså bedst indbyrdes.

Det sjove ved netop dette scenarie er, at Astralis i så fald vil ende som sorteper og slutte gruppen på en sjetteplads.

#1(Med 8 svar)
18. september 2022 kl. 17:07
X1YA
håber astralis taber -xyp + devve
#2(Med 7 svar)
18. september 2022 kl. 17:46
Butler
Ok silver2
#3(Med 0 svar)
18. september 2022 kl. 18:22
X1YA
lem fatisk men tæt på
#4(Med 5 svar)
18. september 2022 kl. 18:50
uedzorn
Lad dog manden have det ønske. Jeg holder også med Astralis generelt men man skal sgu være godt blåøjet hvis man ikke kan se at de mangler et eller andet secret-sauce. Dev havde i et hvert tilfælde noget sauce da han var aktiv, og der ville ikke være nogen bedre historie end hvis han pludselig var tilbage på Astralis og svingede den grumme stok. (Utopisk maybe), men det er det alle går og håber :)
#5(Med 4 svar)
18. september 2022 kl. 18:52
Butler
selvfølgelig mangler der noget. men at forslå devve ind istedet for xyp er jo idioti.
#6(Med 3 svar)
18. september 2022 kl. 18:56
X1YA
farlig spiller Ok lige nu så altså hvis han kan blive ved med at spille godt så han jo bedre end xyp
#7(Med 2 svar)
18. september 2022 kl. 18:58
Butler
har du hørt ordet roller?
#8(Med 1 svar)
18. september 2022 kl. 19:10
X1YA
farlig kan spille rifle?
#9(Med 0 svar)
18. september 2022 kl. 22:01
Butler
okay :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.