
FaZe sikrer tre point
FaZe besejrede MIBR og var tæt på at vinde 16-0 på sidste map.
Det startede dog skidt ud for superstjernerne, som noget overraskende tabte 9-16 på første map. Med ropz i front svarede FaZe dog tilbage på Nuke, som var andet map, da de sikkert vandt 16-8.
Tredje og sidste map blev dog helt anderledes end de to første. Helt sensationelt vandt FaZe nemlig de første 15 runder, hvorfor superstjernerne var meget tæt på at uddele æg. Brasilianske MIBR vandt dog en række trøsterunder, men meget mere blev det ikke, da karrigans tropper vandt 16-5.
FaZe er derfor det tredje mandskab på seks point ud af seks mulige efter de første to kampe i gruppe B.
Torsdag venter dog en hård duel for superstjernerne, når Outsiders venter.
Det russiske mandskab har forholdsvis problemfrit sejret over både BIG og FTW i de to første opgør i turneringen, hvorfor det bliver spændende at se, om FaZe kan ende denne stime.