Foto: MOUZ

MOUZ NXT henter dansk stortalent

MOUZ’ akademihold har været på rov i Danmark, hvor musene har gnavet sig frem til Chr1zNs underskrift.

Chr1zN er gået lige i musefælden, da det 16-årige danske stortalent fremover skal spille for MOUZ NXT, der er MOUZ’ akademihold.

Her skal han agere ingame leader.

Det har den tyske organisation netop offentliggjort.

Chr1zN har tidligere spillet for ESIMED i POWER Ligaens 1. division, hvor han gjorde ganske god figur. Han har ligeledes fået chancen som standin hos både AGF og senest Tricked.

Hos sidstnævnte gjorde han det fint, hvor det blev til en gennemsnitlig rating på 1.01, da han var med til at slå blandt andre LDLC.

Derudover er det begrænset med erfaring, men det har ikke skræmt MOUZ NXT, der blot var et af flere hold, som gik efter danskeren

Udover det åbenlyse talent, som Christoffer har, så har han nogle værdier og kompetencer, der er utrolig attraktive for både mig som træner og MOUZ som organisation. Det er også derfor, jeg er utrolig glad for, at han netop lige har valgt os, da der har været mange bud omkring ham, fortæller holdets danske træner, TOBIZ.

Selvom Chr1zN stadig har meget arbejde foran sig for at blive en topspiller, tror TOBIZ på, at danskeren nok skal ende på et tophold på et tidspunkt.

Det er altid svært at spå om fremtiden, men der er uden tvivl noget talent, som kan drive det til mere fremadrettet. Med den rigtige indstilling og de verdensklasse forhold, vi kan tilbyde her i MOUZ, så vil det ikke undre mig, hvis han ender på et tophold senere i hans karriere.

MOUZ NXT vandt de første fire sæsoner af akademiligaen, WePlay Academy League, mens det i sidste sæson blev til en delt 9.-10. plads.

Organisationen har dog en flot historie med at hive akademispillere op på førsteholdet. JDC, torzsi og xertioN er rykket op i løbet af i år.

MOUZ NXT består nu af:

  • Jimpphat

  • Danmark Chr1zN

  • Danmark TOBIZ (Coach)

De tre sidste spillere er endnu ikke på plads, men MOUZ tester i løbet af den kommende periode flere spillere. Heriblandt er danske Q-Q, der tidligere har spillet for både Sørby og LowLandLions.

#1(Med 0 svar)
6. september 2022 kl. 15:42
zEden
Kæmpe tilykke til Chr1zn! og mega fortjent!
#2(Med 0 svar)
6. september 2022 kl. 15:51
Butler
Så fortjent! Glæder mig til at følge dig Chris. Nye faxe Finn på vej?
#3(Med 0 svar)
6. september 2022 kl. 15:45
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Talentfabrikken!
#4(Med 0 svar)
6. september 2022 kl. 15:48
larzN
sindssyg fortjent, han er en kæmpe maskine
#5(Med 0 svar)
6. september 2022 kl. 21:26
pHENOMENON
Mega fedt! Tillykke til chrizn og tillykke til mouz få at for fingrende i sådan et talent!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.