apEX er ikke i fare for at blive udskiftet - endnu.

Vitality på udkig efter spillere

Vitality leder efter spillere til et nyt, ikke offentliggjort, projekt.

Har du over 2700 ELO på Faceit og lyttet godt efter i fransktimerne?

Så ligger du godt i svinget til at være den, som Vitality leder efter.

Den franske organisation er nemlig i gang med at indsamle et katalog af spillere til endnu ikke offentliggjorte projekter.

Hvis man følger twitter-tråden, kan man finde et link til et spørgeskema, hvor man bl.a. skal indtaste sin Faceit ELO, nationalitet og fransk-kundskaber.

Kun niveauet på Faceit er et krav, så det kan derfor ikke skade at besvare spørgeskemaet, selvom man har haft tysk i folkeskolen.

Se og udfyld spørgeskemaet her.

Muligt akademihold

Selvom Vitality ikke har meldt ud, hvad de skal bruge spillere til, så går spekulationerne på et muligt akademihold.

Frankrigs største esportsorganisation vil i så fald følge andre store aktører på scenen, som f.eks. Astralis, NIP, og Natus Vincere, der alle var med til at starte den lukkede akademiliga, WePlay Academy League, op.

Opråbet til håbefulde spillere kommer samtidig med, at Vitality indgår et partnerskab med Faceit om at skabe et fælleskab for den fransk-talende scene.

#1(Med 0 svar)
3. september 2022 kl. 19:21
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg er lige blevet bedt om at "delet cs" i MM, så det er nok ikke mig de er på kig efter.
#2(Med 0 svar)
3. september 2022 kl. 20:47
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Jeg synes tit jeg ser folk kommentere ‘lad nu være at lege ekstrabladet, drop nu clickbait’ etc… og har sku aldrig været enig med dem.

… men really? Apex billede og ‘han er ikke i fare - endnu’ ? 😂 cmon!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.