Ros til dansk coach

autimatic er positivt overrasket over danskeren, der har tilsluttet sig Evil Geniuses på den anden side af Atlanten.

Evil Geniuses vendte tilbage fra spillerpausen med intet mindre end to nye spillere og en ny coach i form af danske Vorborg, der skiftede fra Copenhagen Flames til den nordamerikanske organisation.

Her 23 dage efter Vorborg blev præsenteret i EG er der ros fra den tidligere majorvinder autimatic, der er positivt overrasket over danskerens in-game ekspertise.

Mit første indtryk af ham (Vorborg, red.) var, at han var god til at styre personligheder, men at han ikke havde in-game ekspertisen. Det var også det, han fortalte mig, da jeg snakkede med ham, men ovenpå de seneste uger med træning og ham der har styret gennemgangen og holdets diskussioner, så synes jeg egentlig, han har løjet for mig. Han har en ret god forståelse for spillet, mere end han giver udtryk for.

Mens han er en rigtig god coach når det kommer til at styre personligheder, så har han også en masse strategisk viden, så jeg synes ikke at den opfattelse af ham er helt retvisende, fortæller autimatic i et interview med HLTV.

Ingen konkrete mål

Holdet tog en forlænget off-season for at få styr på holdkortet, og nu er de endt med en god sammensætning.

Med det nye holdkort har vi haft en rigtig god dynamik mellem træner og in game leaderen, og jeg synes vi forbedrer os hver dag.

Den kommende tid vil blive brugt på at alle er på samme side, når det gælder spillestil, og få styr på kommunikationen, idet kasakhstanske neaLaN⁠ nu skal tale engelsk.

autimatic fortæller, at det nu handler om at forbedre sig, men han vil ikke ud med nogle konkrete mål eller en tidsramme for dette.

Jeg tror ikke det er en god tilgang at sætte et mål om at nå en finale eller noget i den stil. Jeg tror, de ting bare skal komme fra godt arbejde.

15-mands-holdet lever... sådan da

I juni præsenterede organisationen planer om et 15-mands-hold - eller i hvert fald tre flydende hold - i forsøget på at understøtte den nordamerikanske Counter-Strike scene.

Tidligere fejlslående forsøg med seks- eller syv-mands-hold blandt europæiske mandskaber havde gjort et sådant projekt helt utænkeligt, og det blev da også mødt med skepsis - også internt.

Da jeg først hørte om det, vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle synes, for det er så nyt et koncept, som de prøver at implementere. Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg skal synes, men de forsøger at genoplive NA CS med det og støtte scenen. Det er bare en af de ting, vi må finde ud af hen ad vejen, fortæller autimatic om 15-mands-projektet.

Det har dog også sine fordele at have flere spillere ved hånden.

Hvis vi ikke opnår det (organisationens forventninger, red.), så har vi 20 spillere eller lignende, som vi kan mixe og matche med.

Evil Geniuses består af:

  • CeRq⁠

  • Canada HexT⁠

  • neaLaN⁠

  • USA autimatic

  • USA Brehze

  • USA RUSH (standin)
    --

  • Danmark Vorborg (coach)

#1(Med 0 svar)
25. august 2022 kl. 21:17
SNAZ
Det er også træls når man lyver... ikke den bedste start :DD
#2(Med 0 svar)
25. august 2022 kl. 22:51
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Om et par år vil halvdelen af coaches på scenen være danske - i hørte det her først.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.