
Én kamp fra RMR-turneringen
Én kamp.
Det er alt, der står mellem ECSTATIC og en plads i den europæiske RMR-turnering.
Opgøret mod Finest var tæt hele vejen igennem, og runderne bølgede frem og tilbage mellem de to mandskaber, men til sidst vandt danskerne altså, da maNkz leverede varen med 27 kills og skød det nye, danske mandskab til en 16-14-sejr.
I den vigtige kamp om en plads i RMR-turneringen møder ECSTATIC det tyrkiske superhold Eternal Fire, som netop har slået GamerLegion ud af kvalifikationen.
Kampen, der spilles som en Bo3, bliver allerede sat i klokken 20:45 og kan følges her.
Skulle ECSTATIC tabe kampen er løbet dog ikke kørt endnu. Idet de er nået så langt i kvalifikationen, så vil et nederlag nemlig sende dem ned i en anden bracket, hvor de spiller om femtepladsen, som også er adgangsgivende til RMR-turneringen.