
s1mple teaser tilbagevenden
Meget tyder på, at s1mple igen er klar til at tørne ud for NaVi, når knockoutfasen af BLAST Premier Fall-gruppespillet fortsætter senere i denne uge.
Natten til tirsdag har den ukrainske verdensstjerne nemlig tweetet, at han er på vej til Danmark.
I sidste uge kom det ellers frem, at s1mple ikke tog med NaVi til København for at spille gruppespillet i BLAST Premier Fall, der i weekenden blev skudt i gang i BLAST's studier i København.
I stedet gjorde NaVi brug af akademispilleren headtr1ck, der også tidligere har været stand-in for NaVi. Det viste sig i første omgang at kunne ses på serveren, da NaVi tabte åbningskampen i gruppe B til Complexity.
Det lykkedes dog for electroNic og co. at redde æren, da de efterfølgende slog G2 for så at få revanche mod Complexity og til sidst slå Liquid i gruppefinalen.
Gruppesejren betyder, at NaVi nu blot er én kamp fra at sikre en billet til BLAST Premier Fall Final, der spilles i Royal Arena til november. I knockoutfasen er de havnet i bracket med G2, BIG og Vitality.
Her spilles første rundes kamp torsdag i denne uge mellem BIG og G2. Vinderen af det opgør møder Vitality, og vinderen af den kamp skal så møde NaVi i den afgørende kamp.
Skulle s1mples rejse til Danmark betyde, at NaVi igen kan nyde godt af verdensstjernen, vil NaVis holdkort til resten af turneringen se ud som følger:
-
b1t
-
sdy
-
electroNic
-
Perfecto
-
s1mple
-
B1ad3 (Coach)