Spinx skal fremover trække i Vitality-trøjen.

Officielt: Vitality henter stjerne

dupreeh og co. er nu atter fuldtallige, efter de har handlet i ENCE.

Vitality er igen fuldt hold, efter de netop har hentet Spinx ind i varmen.

Det har det franske storhold præsenteret på Twitter mandag eftermiddag.

Den israelske stjerne erstatter misutaaa, der tidligere på måneden blev smidt af Vitality-holdet og søndag blev præsenteret i Falcons.

Spinx kommer til Vitality efter lidt over halvandet år i ENCE, hvor han statistisk har været holdets bedste spiller.

I sin tid på ENCE-holdet var Spinx med til at skyde holdet til andenpladsen på verdensranglisten, ligesom det er blevet til andenpladser i både ESL Pro League sæson 15, IEM Dallas og IEM Fall samt en semifinale ved majoren i Antwerpen tidligere i år.

Dermed er ENCE nu nede på blot tre spillere på det aktive holdkort, efter de tidligere på måneden bænkede hades.

Med tilgangen af Spinx er Vitality nu:

  • ZywOo

  • apEX

  • Spinx

  • Danmark Magisk

  • Danmark dupreeh

  • Danmark zonic (Coach)

#1(Med 0 svar)
15. august 2022 kl. 16:42
casle
Major deltager
ECSTATIC
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Godt pickup, mega spændende hold.
#2(Med 0 svar)
15. august 2022 kl. 16:44
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Er virkelig spændt på at se dem på serveren efter apEX har sagt, at de nu har de perfekte roller på holdet.
Har umiddelbart svært ved at tro på det, selvom det godt kunne være rigtigt.
#3(Med 0 svar)
15. august 2022 kl. 17:19
DOMINA7HOR
Troede ærlig talt ikke de ville skifte ud allerede nu, men når det så er sagt, så er det vel den bedste tænkelige udskiftning. Spinx er en kæmpe chef og en kæmpe forstærkning.
Super opgradering, som uden tvivl gør dem bedre. Håber også de med Spinx på holdet kan finde mere passende og velfungerende rollefordeling.
Om det er nok til at tage et sidste skridt op, må vi se. Kassad nævnte i HLTV Confirmed, at han mener de stadig er én udskiftning fra at træde helt op i toppen. Her nævnte han specifikt dupreeh som det svage punkt.
Forhåbentlig kan de gå ud og vise det modsatte! Håber de endelig får det til at fungere, og kommer tættere på FaZe og NAVI, som en reel udfordrer til dem!
#4(Med 0 svar)
15. august 2022 kl. 22:14
blaqCSGO
MASONIC
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvilke roller får SPINX?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.