IceBerg skal holde noget af en brandtale, hvis Tricked støder ind i FaZe.

Tricked møder FaZe eller OG

Den danske producent af gamer-gear, SteelSeries, afholder turnering for nogle af verdens bedste hold og Tricked.

SteelSeries har lokket verdens bedste hold med til en turnering med 72.000 kroner i præmiepulje.

FaZe er nemlig hovednavnet til SteelSeries Nova Invitational, der også har OG og danske Tricked på deltagerlisten.

Fælles for de tre hold er et partnerskab med SteelSeries, der sponsorerer dem alle.

Turneringen bliver afholdt den 13. august fra kl. 13:00 dansk tid og kan følges på SteelSeries' egen twitch-kanal.

Hvor mange hold, der gør FaZe og Tricked selskab vides endnu ikke, men flere skulle være på vej ifølge SteelSeries.

Turneringsformatet bliver single elimination med Bo1-kampe indtil finalen, hvor der bliver spillet Bo3.

Det kan ende med at blive noget af en tilbagevenden fra sommerferien, hvis Tricked møder FaZe i deres første kamp i efterårssæsonen.

#1(Med 1 svar)
10. august 2022 kl. 23:54
DanskHammer
Haha vildt nok at en virksomhed der i nyere tid blev solgt for omkring 8 Mia. afholder en turnering med 10000 Dollars i sum :D
#2(Med 0 svar)
11. august 2022 kl. 14:35
odens
Jeg tror de giver holdene der deltager nok penge i sponsorat, så det er nok bare et symbolsk beløb. Der så selvfølgelig vil betyde mere for nogle end andre :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.