Fessor skyder Talenter videre
Talenterne fra Astralis har sikret sig en top 4 placering i WePlay Academy League Season 5.
Det er resultatet af dagens vind-eller-forsvind kamp mod NAVI Junior.
Kampen faldt ud til danskernes fordel 2-1 efter de to hold først vandt deres eget map pick sikkert, hvorefter Astralis Talent hev sejren hjem på Vertigo 16-9.
Fessor-show
Holdets bedste spiller viste format og var helt afgørende på de to vundne maps for Astralis Talent.
På både Ancient og Vertigo toppede Fessor scoreboardet med 27 kills, over 110 ADR og over 1,70 i rating, mens han på det tabte Mirage endte midt i feltet for Astralis Talent med 0,80 i rating.
Med sejren har Astralis spillet sig i sidste del af slutspillet. Her venter enten BIG Academy eller fnatic Rising - hvem danskerne skal møde vides ikke endnu.
Sidste hold i top 4 bliver enten Young Ninjas eller Spirit Academy, der spiller deres Bo3 netop nu, som i skrivende stund står 1-0 til svenskerne.
Resten af slutspillet bliver spillet fra fredag til søndag og kommer til at foregå med øvre og nedre bracket for de fire hold.
Sejren over NAVI Junior gav anledning til en lille jubelsdans fra MistR