misutaaa er officielt stadig en del af Vitality.

Medie: Henter fransk duo

Falcons har i sinde at skifte Kyojin og Keoz ud med misutaaa og NBK-.

Der er en større shuffle på vej til den franske CS:GO-scene.

Først blev Vitality og HEET rygtet til at lave ændringer, og nu er der efter sigende også udskiftninger på vej til Falcons.

Det erfarede 1pv.fr lørdag.

Det drejer sig om Kyojins og Keoz' pladser på holdkortet. Ifølge det franske medie bliver Kyojins plads overtaget af en kommende tidigere Vitality-spiller i form af misutaaa, mens Keoz skal give plads til NBK-.

misutaaa er i øjeblikket stadig en officiel del af Vitality, men det blev tidligere i spillerpausen erfaret, at Vitality har i sigte at skifte ham ud med Spinx fra ENCE.

NBK- spillede senest på MOUZ, hvor det blev til et kort ophold for den legendariske franskmand.

Falcons vil med udskiftningerne bestå af:

  • misutaaa

  • Python

  • Maka

  • NBK-

  • hAdji
    --

  • Ozstrik3r (coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.