
Astralis Talent med favoritværdigheden
Det er kun seeejren, der tæller!
Sådan lyder et gammeldags fodboldkampråb, og netop det budskab gælder også for Astralis Talent , når der endnu en gang er kampe på programmet lørdag i WePlay Academy League.
Her skal danskerne nemlig i ilden mod tyrkerne fra Eternal Fire Academy, der netop har fået luft under vingerne, da de onsdag hentede organisationens første HLTV-sejr siden januar.
Så sent som fredag tog de også sejren mod MOUZ NXT, hvorfor Astralis Talent skal holde koncentrationen i hævd, når kampen skydes i gang 19:45.
De unge Astralis-spillere har da også favoritværdigheden i opgøret, som de senest trak sig sejrrigt ud af med en 16-13-sejr. Det skal de følge op på lørdag aften, når tre vigtige point er på spil her halvt inde i sæsonen.
Det er dog ikke kun Astralis Talent, der skal i aktion lørdag.