Medier: fnx er færdig

Den majorvindende trio mister angiveligt snart en af spillerne.

Efter blot seks måneder som en del af Imperial er fnx allerede på vej ud af holdet.

I hvert fald hvis man skal tro både Draft5.gg og Dust2.com.br, da begge medier melder om et snarligt exit fra holdet.

Hos Imperial blev den nærmest legendariske trio med fnx, FalleN og fer ellers samlet igen, efter de i hele 2016 sad på CS:GO-tronen, hvor de også vandt begge majors.

Resultaterne har dog ikke været noget nær 2016.

Imperial leverede ellers lovende spil, da holdet først kvalificerede sig til PGL Major i Antwerpen og senere skød sig videre til Legends Stage, hvor brasilianerne sluttede på en flot 9.-11. plads.

Siden da er det dog gået ned ad bakke.

Holdet formåede ikke at kvalificere sig til ESL Challenger Valencia, mens det blev til sidstepladser i IEM Dallas, REPUBLEAGUE og Roobet Cup.

Det står endnu ikke klart, hvem der skal erstatte fnx, hvis de to mediers informationer er korrekte, men ifølge Dust2.com.br står chelo fra MIBR øverst på Imperials ønskeliste.

24-årige chelo har i 2022 præsteret en rating på 1,16, og udover MIBR har han også hold som BOOM og INTZ på CV'et.

Imperial kan komme til at se sådan ud:

  • Brasilien FalleN

  • Brasilien fer

  • Brasilien boltz

  • Brasilien VINI

  • Brasilien chelo

  • Brasilien peacemaker (Coach)
    --

  • Brasilien fnx (Bænket)

#1(Med 0 svar)
22. juli 2022 kl. 09:29
xone
Here we go again.
#2(Med 2 svar)
22. juli 2022 kl. 12:05
Wasin
Fnx har også med længder været den dårligste på det her hold og selvom de selvfølgelig aldrig kommer til at vinde noget så er det her trods alt deres bedste mulighed frem mod majoren i Brasilien.

Chelo er samtidigt også en fin spiller, hans top niveau er ret godt i hvert fald. Kan huske en kamp mod heroic hvor han brændte serveren af på trods af de tabte kampen. Det niveau skal bare frem oftere og så er det en kæmpe opgradering.
#3(Med 1 svar)
22. juli 2022 kl. 12:14
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er sjovt.
Han var den klart dårligste på holdet og alligevel spillede han bedre, end jeg troede han ville.

Til gengæld var det vildt at se fer spille røven ud af bukserne.
Der kan man virkelig se hvilken forskel motivation og nerve kan gøre. Top 10 spiller ved majoren, fuldstændig knust efter nederlaget i OT til Flames (sad på gulvet med hovedet i hænderne og græd efter kampen).
Og så kontra hans spil før Imperial og til en vis grad også i Imperial, når det er mindre turneringer.
#4(Med 0 svar)
22. juli 2022 kl. 12:43
Wasin
Jeg havde også forventet værre, det helt 100. Fer er og bliver et monster. Tror oprigtigt nemt han kunne blande sig i toppen hvis han gad!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.