
Magtdemonstration på første map
MASONIC har startet POWER Ligaen-finalen ud på dominerende facon.
Med cabbi og kraghen i front smadrede de nemlig Tricked på Vertigo.
Allerede fra start var det til at mærke, at det var MASONIC, som havde førertrøjen på. På de første syv runder havde cabbi og co. nemlig sikret sig hele seks af slagsen efter en dominerende start.
Der var da også plads til at vise forberedelsen frem, da der allerede i fjerde rundt blev vist lækkerier i form af et ganske unikt boost, som fungerede rigtig godt.
Ligesom boostet i runde fire var historien i resten af kampen også, at alt, MASONIC foretog sig, simpelthen bare fungerede.
Den ene stjernepræstation efter den anden betød nemlig, at Vertigo var hurtigt afgjort, da MASONIC stensikkert smadrede Tricked 16-5, hvorfor det allerede nu ligner en meget ensidig finale.
Finalen fortsætter på Ancient, som er MASONICs banevalg, og den kan følges på på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY som optakt til IEM Cologne-finalen mellem FaZe og NaVi.