
Astralis-stjerne ser frem mod kvartfinalen: "Vi har en chance"
Slutspillet i IEM Cologne står for døren, og fredag eftermiddag skyder Astralis kvartfinalen i gang, når de brager ind i MOUZ.
Astralis har aldrig tidligere løftet trofæet i Köln, og holdets store stjerne, blameF, erkender da også, at mulighederne ikke er de bedste. Men han tror stadig på chancen, fortæller han til Dust2.dk.
Vores muligheder for at vinde turneringen er ikke de bedste, eftersom vi nok ikke er de største favoritter for tiden. Men Derfor tænker jeg stadig, vi har en chance.
Hvor stort vil det være, hvis I går hele vejen?
Det ville selvfølgelig være kæmpestort at vinde en turnering, siger danskeren.
Med i Astralis' og MOUZ' bracket er også NaVi, som venter i semifinalen. I den anden bracket mødes Liquid og Movistar Riders, mens FaZe venter på vinderen af den kvartfinale.
Og netop de to hold, der allerede er klar til semifinalerne, ser blameF også som de sværeste modstandere for Astralis.
NaVi fordi de er det bedste hold i verden lige nu, og FaZe fordi vi har tabt til dem to gange på to uger, siger han.
IEM Cologne er sæsonens sidste turnering, inden spillerne går på sommerferie. Dermed er det også et punktum for et halvår i Astralis, der ikke er budt på turneringssejre, og holdets bedste præstation var finalepladsen i Pinnacle Cup, hvor Heroic tog sejren.
Det har ikke være den bedste for os, så vi må håbe, at næste sæson bliver bedre, lyder det fåmælt fra Astralis-stjernen.
blameF og Astralis møder som nævnt MOUZ klokken 15:30 fredag eftermiddag. Vinderen af den kamp kan se frem til at møde NaVi lørdag, inden finalen spilles søndag.