Astralis nærmer sig Heroic

De to danske hold ligger nu side om side på verdensranglisten.

Verdensranglisten er blevet opdateret, hvor Astralis rykker en enkelt plads op, hvorfor de nu er meget tæt på Heroic på 10. pladsen.

Også helt i toppen er der sket lidt, da NaVi nu er verdens bedste hold, mens karrigan og resten af FaZe må tage til takke med andenpladsen.

Danske sycrone, som er coach for MOUZ, kan også glæde sig over opdateringen, da MOUZ er rykket fire pladser op og nu indtager 14. pladsen.

Også Sprout, der har Staehr og raalz på holdkortet samt BERRY som coach, er rykket et par pladser op.

ECSTATIC er fortsat ikke at finde i top 30, men danskerholdet er meget tæt på, da de ligger nummer 34. Derefter følger MASONIC på 56. pladsen og Tricked på 69. pladsen.

Det er dog kun resultaterne fra IEM Colognes Play-In stadie, der tæller med i denne opdatering. Resultaterne fra gruppespillet og slutspillet kommer først med i næste opdatering.

#1(Med 0 svar)
12. juli 2022 kl. 18:17
RasmusRoev
Forstår stadigvæk ikke, at der ikke er kommet nogen artikel op omkring deres Faze kamp? :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.