MASONIC sender Los Reyes ud i mørket

MASONIC sluttede allerbedst i mandagens semifinale, hvor Los Reyes blev slået ud.

Der var en LAN-finale-plads på højkant, da MASONIC og Los Reyes mandag tørnede sammen i den første semifinale i POWER Ligaen-slutspillet.

Opgøret løb af stablen på Inferno, hvor MASONIC fik en vaskeægte drømmestart og kunne gå til pausen med en 12-3-føring.

Herfra var lykken dog kort for MASONIC-holdet, da Los Reyes, med et vanvittigt comeback, spillede sig tilbage i opgøret og vandt med 16-14.

MASONIC måtte altså gå ind til deres eget mappick, Nuke, med en stor mavepuster i bagagen, men det fik de hurtigt rystet af sig i 1. halvleg på T-siden af Nuke, hvor cabbi og co. brillerede med en 11-4-føring ved pausen.

Derfor skulle der heller ikke meget til, før MASONIC lukkede Nuke med 16-7.

Det hele skulle altså afgøres på Overpass, hvor Los Reyes fik massive klø i 1. halvleg. MASONIC skulle således foran med hele 13-0, før alexsomfan og co. vågnede op.

Desværre blev opgaven for stor for de forsvarende mestre, der måtte se sig slået med samlet 2-1, hvorfor MASONIC igen er videre til finalen.

MASONIC
2 - 1
Los Reyes
Alle maps
MASONIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 70 - 53 +17 95.0 76.6% 1.38
Danmark Theis 'J3nsyy' Jensen 59 - 43 +16 78.2 75.3% 1.23
Danmark Anton 'notaN' Pedersen 55 - 44 +11 76.3 83.1% 1.21
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 50 - 44 +6 71.4 75.3% 1.05
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 42 - 53 -11 64.6 66.2% 0.91
Los Reyes K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Nicklas 'jarko' Rasmussen 50 - 56 -6 74.1 66.2% 0.99
Danmark Thomas 'Ryxxo' Nielsen 50 - 53 -3 73.8 64.9% 0.97
Danmark Alexander 'alexsomfan' Nielsen 43 - 52 -9 70.6 61.0% 0.90
Danmark Mathias 'scott' Libergren 51 - 57 -6 64.7 63.6% 0.88
Danmark Patrick 'Patti' Larsen 41 - 60 -19 62.7 58.4% 0.80

I finalen venter enten Tricked eller DREAM.gg. Det afgøres mandag aften.

>>KØB BILLET TIL FINALEN HER<<

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.