Cabbi og co. er færdige i turneringen.

MASONIC ude efter fransk duel

MASONIC er nu ude af Elisa Invitational Spring 2022.

Der var en semifinaleplads på højkant, da MASONIC torsdag aften tørnede sammen med franske HEET i Elisa Invitational Spring 2022.

MASONIC har været inde i en flot periode, og med det in mente var der altså store forventninger til de danske drenge forud for opgøret.

Det blev dog ikke forløst mod et velspillende HEET-hold, der viste sig at være for stor en mundfuld for danskerne.

HEET
2 - 1
MASONIC
Alle maps
HEET K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Aurélien 'afro' Drapier 75 - 48 +27 71.1 76.3% 1.22
Alexandre 'bodyy' Pianaro 66 - 63 +3 82.0 69.1% 1.12
Lucas 'Lucky' Chastang 71 - 65 +6 78.4 69.1% 1.08
Thomas 'Djoko' Pavoni 63 - 67 -4 72.5 64.9% 1.02
Pierre 'Ex3rcice' Bulinge 53 - 66 -13 65.2 63.9% 0.86
MASONIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Anton 'notaN' Pedersen 72 - 58 +14 74.9 72.2% 1.12
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 69 - 71 -2 78.2 64.9% 1.03
Danmark Theis 'J3nsyy' Jensen 61 - 61 +0 66.6 66.0% 0.95
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 55 - 72 -17 67.1 62.9% 0.88
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 48 - 66 -18 63.9 68.0% 0.87

Kvartfinalen blev indledt på Overpass, hvor danskerne fik en solid start og kunne gå til pausen med en 9-6-føring. Efter pausen fortsatte det i de samme takter, da MASONIC, med en godkendt defensiv, fik lukket opgøret med 16-11.

Efterfølgende stod den på Ancient, hvor franskmændene med seks runder på T-siden kunne gå til pause med ro i maven. Herfra var der langt hjem for MASONIC, der kun hentede tre runder i 2. halvleg og blev besejret med 16-12.

Nu skulle semifinalisten altså findes på Nuke, der skulle vise sig at blive en intens affære.

HEET kom ellers bedst fra start med ti runder efter en flot CT-defensiv, hvilket blev besvaret med præcis de samme cifre af MASONIC.

Derfor skulle kampen altså afgøres i overtime. En enkelt overtime var dog ikke nok, og holdene skulle således ud i dobbelt overtime, før HEET trak det længste strå.

Resultatet betyder, at HEET er videre til semifinalen i Elisa Invitational Spring 2022, mens MASONIC er elimineret.

#1(Med 0 svar)
30. juni 2022 kl. 21:31
Zealc0
utroligt de har været i gang i 2 måneder plus minus og “kun” vinder 2000 dollars
Kunne man ikke lave kvalifikationen til det punkt her kortere.
(Ved godt det kun er en kamp om ugen de spiller men stadig)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.