nafany og co. slap med skrækken i kvartfinalen.

Cloud9 slipper med skrækken

9z var ikke langt fra at levere en sensation i mandagens kvartfinale.

9z kunne skabe en kæmpe overraskelse, da de mandag aften bragede sammen med Cloud9 i kvartfinalen af Roobet Cup 2022.

Den russiske favorit havde derfor alt at tabe, og i perioder lignede det da også, at kampen var ved at glide ud af hænderne på nafany og co.

Ikke desto mindre levede Cloud9 op til favoritværdigheden og vandt med 2-1.

Cloud9
2 - 1
9z
Alle maps
Cloud9 K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 61 - 44 +17 71.3 72.9% 1.17
Vladislav 'nafany' Gorshkov 57 - 53 +4 76.0 67.1% 1.06
Sergey 'Ax1Le' Rykhtorov 51 - 55 -4 73.4 62.4% 0.98
Abay 'HObbit' Khassenov 41 - 59 -18 57.5 61.2% 0.77
Timofey 'interz' Yakushin 34 - 52 -18 51.4 63.5% 0.77
9z K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Maximiliano 'max' Gonzalez 64 - 52 +12 83.0 69.4% 1.18
Franco 'dgt' Garcia 55 - 45 +10 73.7 76.5% 1.14
David 'dav1deuS' Tapia Maldonado 49 - 51 -2 71.5 67.1% 1.05
Brasilien Lucas 'nqz' Soares 50 - 43 +7 62.8 71.8% 1.02
Martin 'rox' Molina 43 - 55 -12 57.4 64.7% 0.83

Opgøret blev skudt i gang på Mirage, hvor 9z kom bedst fra start med en 9-6-føring på CT-siden. Den blev dog genbesvaret af en stærk defensiv fra russerne, hvilket gav Cloud9 en mapsejr på 16-13.

På Dust2, Cloud9's eget mappick, så det sværere ud for russerne. Med en svag T-side var de sågar bagud med 10-5 ved halvlegen, og herfra løftede de sydamerikanske underdogs ikke foden fra speederen, før de havde sejret med 16-10.

Nu skulle det hele altså afgøres på Overpass, hvor Cloud9 kom fra land med en 9-6-føring på CT-siden. På trods af et hæderligt comebackforsøg lykkedes det dog ikke 9z at skabe overraskelsen, da Cloud9 vandt med 16-14.

Resultatet betyder, at Cloud9 er videre til semifinalen ved Roobet Cup 2022, hvor BIG venter.

9z er derimod elimineret.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.