
Store overraskelser i decider-kampene
Sent søndag aften sluttede gruppespillet i Roobet Cup, og det var to store overraskelser, seerne fik lov til at gå i seng på.
I gruppe C skulle andenpladsen findes mellem MOUZ og Eternal Fire.
MOUZ var favoritter i opgøret, men de to tyrkiske stjerner, XANTARES og woxic, var i frag-humør, hvorfor de sikrede Eternal Fire en snæver sejr og dermed også en plads i slutspillet.
I den anden decider-kamp, der også startede klokken 19, var der et sydamerikansk møde på plakaten.
Her skulle FURIA diske op med en pligtsejr og slå 9z, der ligger hele 45 pladser under FURIA på verdensranglisten.
FURIA åbnede turneringen med et nederlag til netop 9z, men det ændrede ikke på, at det brasilianske hold var store favoritter i decider-kampen, hvor de skulle tage revanche.
Sådan gik det dog ikke.
FURIA vandt godt nok et enkelt map, men mere blev det ikke til, da 9z sejrede 2-1 og skød sig videre som det sidste af de otte hold i slutspillet.
Med de to overraskende resultater er turneringsledelsen nu klar til at sætte slutspillet i gang senere i dag.
Klokken 15:00 skyder BIG og Eternal Fire den første kamp i gang, mens Cloud9 møder 9z i aften.
I morgen skal Snappi og karrigan stå riffel mod riffel, når ENCE og FaZe brager sammen, mens Astralis spiller den sidste kvartfinale mod forZe i morgen aften.
Sådan spilles slutspillet:
Mandag den 27. juni
-
15:00 -
BIG vs.
Eternal Fire
-
19:00 -
Cloud9 vs.
9z
Tirsdag den 28. juni
-
15:00 -
ENCE vs.
FaZe
-
19:00 -
forZe vs.
Astralis
Onsdag den 29. juni
-
15:00 - Semifinale #1
-
19:00 - Semifinale #2
Torsdag den 30. juni
-
19:00 - Finale
Præmiepuljen i Roobet Cup lyder på sammenlagt 1.761.000 kroner.