T.v.: Thorin var en af de kreative hovedkræfter bag konceptudviklingen hos Flashpoint. T.h. ses Lurppis, der var med til at stifte ENCE, men som nu er næstformand hos Immortals Gaming Club, der ejer MIBR.

CSPPA kan sagsøge Flashpoint

Der er ny kontrovers på vej mellem CSPPA og Flashpoint ifølge det franske medie vakarm.net.

Den internationale spillerforening CSPPA overvejer at lægge sag an mod B Site - firmaet bag Flashpoint.

Det kan det franske medie vakarm.net afsløre i en ny report.

Da Flashpoint blev oprettet, blev der nemlig underskrevet en aftale mellem CSPPA og Flashpoint.

Her er et af hovedpunkterne, at Flashpoint ville betale en uspecificeret sum til CSPPA til fremme for foreningens interesser mod at Flashpoint erhvervede retten til at bruge nogle af de spillerrettigheder, som CSPPA besidder fra dets medlemmer.

Men det punkt, som der nu er kommet splid omkring, er den direkte kompensation til spillerne fra Flashpoint for at deltage i deres ligaer.

En af de nye udviklinger i fordelingen af indtægter fra de seneste år er nemlig, at turneringsarrangører betaler et fast beløb til både organisationer og spillere, der binder sig til bestemte turnerings-strukturer, som f.eks. ESL Pro Tour, BLAST Premier og Flashpoint.

I Flashpoint's tilfælde gælder det en ikke offentliggjort procentdel af de samlede indtægter eller som minimum 457.500 Dollars eller 3,23 millioner kroner fordelt til partnerholdenes spillere.

Det løber op i omkring 77.500 kr. per spiller, og det er det beløb, som CSPPA mener ikke er blevet udbetalt, og som de nu overvejer at sagsøge B Site for.

Skal inkassere inden det er for sent

For CSPPA gælder det også om at få inddraget pengene, inden det bliver for sent.

Flashpoint ligner nemlig mere og mere et dødt foretagende. I øjeblikket er der kun to af de otte partner-hold, der stadig er aktive i CS:GO i form af Cloud9 og MIBR.

Resten af stifterne har trukket stikket med Dignitas som den seneste i rækken af organisationer, der ikke længere er en del af CS-scenen.

Samtidig har B Site også opsagt flere af de administrative hovedkræfter bag Flashpoint - heriblandt liga-kommissæren MonteCristo.

CSPPA har tidligere offentligt luftet tanken om at sagsøge B Site for manglende betaling for andre tjenester i en særskilt aftale. Her mener B Site, at CSPPA ikke har levet op til deres part i kontrakten omkring at skaffe spillernes accept af valg af udstyr som skærme, der ifølge B Site kostede dem sponsorater.

En anden tvist omhandler en verdensrangliste, som B Site hyrede CSPPA til at stå for og udvikle. Selvom det i sidste ende lykkedes CSPPA at udgive verdensranglisten og hvordan den blev udregnet, så kom den hurtigt under beskydning for at være misvisende og ubrugelig, da et hold som MIBR lige pludselig befandt sig i top 10, selvom de lå udenfor top 30 på andre ranglister.

CSPPA's rangliste er i skrivende stund ikke blevet opdateret siden August 2021.

#1(Med 2 svar)
26. juni 2022 kl. 17:16
diOnysos
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Så må man da håbe at det danske advokatfirma der ejer csspa kan finde ud af at håndtere en international sag.
#2(Med 1 svar)
26. juni 2022 kl. 17:36
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Tjah, de har jo før pustet sig op overfor hinanden og truet med at tage hinanden i retten, uden at det er blevet til noget, så vidt jeg ved.

Den slags ting kan jo hurtigt ende med at tage rigtig lang tid, og hvem skal så betale timelønnen hos det danske advokatfirma?

Det bliver jo ikke spillerne, der måske samlet set har en del til gode, men som hver især i mine øjne ikke har nok til at ville lægge sig ud med de store organisationer.

Jeg tænker, at den slags bliver lækket til offentligheden for at lægge et pres på at finde en løsning uden om retten, hvor B Site ender med at udbetale et mindre beløb.

Den her tvist kan jo også spille ind på uenigheden omkring hvorvidt CSPPA overholdt deres part af kontrakten, såfremt de finder frem til en løsning udenfor retten.
#3(Med 0 svar)
26. juni 2022 kl. 19:02
diOnysos
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Spørgsmålet er, hvor er kontrakten (som i hvilke land) underskrevet og behandlet, det er der det bliver behandlet, og til dags dato har jeg ikke set csspa lave det store andet end dengang de fuckede det hele op med Mads Øland i spidsen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.