NaVi beholder vinderopstillingen.

Udtaget til Cologne

Ukrainske sdy har imponeret NaVi og får derfor lov til at spille med ved IEM Cologne.

Da sdy fik chancen for at spille som stand-in hos NaVi, meldte organisationen samtidig ud, at hans fremtidige muligheder hos holdet afhang af præstationen ved BLAST Premier Spring Final 2022 i Lissabon.

Og det var en eksamen som den 25-årige rifler bestod til topkarakterer.

NaVi vandt nemlig hele turneringen og sdy endte selv med en positiv rating.

Ikke nok med det, der var også rosende ord med på vejen fra verdens bedste spiller, landsmanden s1mple.

Jeg håber han vil spille ved Cologne. Jeg synes han spillede virkelig godt. Han havde mange nøglerunder mod OG og mod Vitality i dag - en masse multi-kill.

Han er en meget rolig fyr og han er klar til at lære. Han ved hvordan man lytter til andre, fortalte s1mple.

Nu har superstjernen og formentlig også sdy fået ønsket opfyldt, da han fortsætter som stand-in ved IEM Cologne - en af de største turneringer i kalenderåret.

Den prestigefyldte turnering starter den 7. juli, mens de sidste otte deltagerhold skal findes ved IEM Cologne 2022 Play-in i dagene optil.

NaVi stiller med følgende ved IEM Cologne 2022

  • s1mple

  • b1t

  • sdy

  • electroNic

  • Perfecto

  • B1ad3 (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.