nqz er den nyeste mand på 9z-holdkortet.

Sydamerikanere fuldender holdkortet

Efter længere tids tomrum har organisationen nu fundet en erstatning.

9z overraskede alt og alle, da de tidligere på året spillede sig videre til PGL Major Antwerp gennem den amerikanske RMR-turnering.

Major-deltagelsen blev dog en kort fornøjelse for den argentinske organisation, der ikke hentede en eneste sejr i Challengers Stage.

Derfra gik der ikke længe, før Luken, holdets ultimative energibombe og AWP'er, forlod mandskabet og blev ledig på markedet.

Siden da har 9z derfor manglet en sidste mand til at fuldende holdkortet, og det har de nu fundet en løsning på med transferen af nqz.

En 17 år gammel, brasiliansk AWP'er fra B4, der nu træder et skridt op på karrierestigen.

På trods af flotte præstationer i løbet af det sidste stykke tid må han dog alligevel siges at være et ubeskrevet blad på højere niveau, men det får han nu chancen for at bevise, at han er, når 9z torsdag tørner sammen med FURIA i deres åbningskamp ved Roobet Cup 2022.

9z består nu af:

  • max

  • dgt

  • rox

  • dav1d

  • Brasilien ngz

  • Brasilien zakk (coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.