Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 04T : 18M : 04S

Stem her: Ugens Spiller i POWER Ligaen skal findes

Grundspillet er overstået, og vi skal have fundet Ugens Spiller med hjælp fra Dust2.dk's læsere.

Mandag aften fik vi sat navn på de seks hold, der til juli skal kæmpe i POWER Ligaens slutspil.

Foruden MASONIC, som vandt grundspillet, så kommer vi også til at se Tricked, Astralis Talent, Los Reyes, Atlantic og DREAM kæmpe om æren og de 65.000 kroner, som vindere kan tage med hjem.

Men endnu en afsluttet spilleuge i POWER Ligaen betyder også, at vi skal have kåret Ugens Spiller med hjælp fra jer brugere. Denne uge er de tre udvalgte den hjemvendte AWP'er Lucky fra Tricked samt Astralis Talent-duoen MistR og Fessor.

For Trickeds vedkommende er de direkte i semifinalen i POWER Ligaens slutspil, efter de sikrede andenpladsen i rækken, mens Astralis Talent må en tur i kvartfinalen, før en eventuel semifinale kan komme på tale.

Både Lucky, Fessor og MistR havde tre kampe på programmet i denne uge, og for Lucky endte det med et clean sweep, da Tricked tog tre sejre, heriblandt over Astralis Talent.

Især i kampen mod Linx Legacy var Lucky varmt spillende og skød sig til en rating på 1.96 i 16-8-sejren.

Fessor har tidligere i sæsonen taget prisen som Ugens Spiller, mens MistR også har været med i opløbet.

Afstemningen denne gang lukker onsdag middag klokken 12:00, så skynd dig at få stemt i bunden af denne artikel.

Stem her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.