
Voldsomt uheld inden slutspil
Et lidt for dramatisk fald i straffesparksfeltet fik store konsekvenser uden for banen for DREAM's Twinx, der skal holde armen i ro indtil slutspillet starter.
Brud på kravebenet lød diagnosen og behandlingen er tre uger i armslynge.
De tre uger passer uhyggeligt godt med den 11. juli, hvor slutspillet i POWER Ligaen starter, og hvor DREAM.gg stadig ikke er sikret en plads.
Holdet skal nu finde en stand-in til kampen mod Atlantic på mandag.
Hvis DREAM taber den kamp og CEPTER BITSKINS vinder begge deres næste kampe, så er det CEPTER, der tager den sidste plads i slutspillet.
Lidt for meget Neymar
Hovedpersonen fortæller, at det nok var karma, der sendte ham til tælling på fodboldbanen.
En lille tackling i straffesparksfeltet, hvor der gik lidt Neymar i den for at overbeviste dommeren om, at der faktisk var straffe. Ingen straffe desværre, så slet ikke "worth".
Selvom det ærgrer Twinx ikke at kunne hjælpe til på serveren i forberedelserne op til slutspillet, så er han stadig fortrøstningsfuld, og hvis skulderen ikke er helt på plads, kan man altid skrue op for musens følsomhed.
Jeg fik at vide, at jeg skulle forvente tre uger med armen i slyngen. Jeg tager til i Italien om 14 dage og når lige akkurat hjem til slutspillet, så ingen "pracc" eller death match. Det tror jeg heller ikke, jeg behøver, når jeg har mupper (mupzG, red.).
I forhold til "sens'en" må vi lige se, når vi nærmer os en heling.