
SERA rykker direkte ned
Direkte nedrykning.
Det står nu klart, efter SERA-mandskabet onsdag aften blev besejret af CEPTER, hvilket resulterede i direkte nedrykning fra Danmarks stærkeste liga.
Til trods for nederlaget gav tekzinz tropper kamp til stregen, og der skulle spilles 28 runder, inden kampen blev afsluttet i CEPTERs favør.
Desuden var det også en vigtig sejr for CEPTER, idet en sejr var nødvendig for at holde liv i håbet om at komme i slutspillet.
Den direkte nedrykning betyder blandt andet også, at det nu tidligere AGF kan ånde lettet op, da de nu har mulighed for at spille om at beholde sit spot i POWER Ligaen.
Tirsdag aften sikrede tmL og kompagni sig direkte oprykning fra 1. Division, hvorfor SERA og Struggletony bytter division for kommende sæson.
I løbet ad næste uge bliver den resterende del af POWER Ligaen afviklet, hvor slutspilsfinalisterne samt relegation-holdene skal findes.