electroNic overtager IGL-rollen fra Boombl4.

Derfor faldt valget på electroNic

s1mple løfter nu sløret for, hvorfor det blev electroNic, der overtager IGL-rollen på NaVi-holdet.

Det var evnen til at holde hovedet koldt, god forståelse for spillet og en evne til at læse modspillerne, der var udslagsgivende for, at electroNic blev arvtager for Boombl4 som IGL for NaVi.

Det fortæller s1mple i et interview med HLTV.

Her sætter den ukrainske superstjerne ord på den nye sammensætning af holdet, hvor sdy er stand-in til BLAST Premier Spring Final i Lissabon, og ifølge s1mple er holdets individuelle niveau blevet forbedret med udskiftningen. Men der er også et andet aspekt i det.

På den ene side er det bedre for os, fordi med hensyn til individuelle niveau føler jeg, at vi er blevet bedre, men fra IGL-perspektivet er vi stadig nødt til at spille flere kampe for at forstå, hvordan electroNic kommer til at calle, siger s1mple og uddyber, hvorfor valget lige faldt på electroNic.

Jeg tror, ​​fordi ingen andre kan gøre, hvad han kan gøre som en IGL.

Jeg er nødt til at fokusere på mit spil, b1t er en ung spiller, han klikker bare på headshots. Der var nogle overvejelser mellem electroNic og Perfecto, men jeg tror, ​​at Perfecto sagde, at han ikke ville gøre det til sidst.

Generelt har electroNic en af ​​de bedste forståelser af spillet, han kan også sagtens læse modstandere, og han er virkelig rolig i pressede øjeblikke, når du skal træffe gode beslutninger, så jeg synes, det var den nemmeste beslutning for B1ad3, forklarer s1mple.

Ukraineren påpeger samtidig, at NaVi med electroNic som IGL kommer til at bruge mange af de samme taktikker som før. Men på ét punkt bliver det anderledes.

Med hensyn til strategier vil det være det samme, men måske med hensyn til mid-round-calls vil vi lave meget hurtigere.

Måske bliver de ikke bedre, men de bliver nok meget hurtigere, fordi electroNic, som sagt, læser modstandere rigtig godt, og han forstår hurtigere end Boombl4, hvor han kan finde et hul i CT-siden, lyder det fra s1mple.

Ukrainer træder til

Det var ellers en regulær bombe, der ramte CS-scenen efter majoren, da NaVi bænkede deres IGL gennem to år, Boombl4.

I forbindelse med bænkningen slog NaVi fast, at der ikke lå noget sportsligt til grund for bænkningen, og spekulationerne om årsagen til bænkningen fik frit løb.

Siden har Boombl4 været i lidt af et stormvejr med beskyldninger om vold, stofmisbrug og utroskab fra sin nu ekskone.

Forud for BLAST Premier Spring Final i Lissabon kom det så frem, at sdy bliver stand-in for NaVi.

NaVis første kamp ved BLAST Premier Spring Final i Lissabon er mod OG onsdag eftermiddag.

#1(Med 0 svar)
15. juni 2022 kl. 15:07
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Træls monesy er røget videre allerede.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.