
Krisemanøvre hos EG
Der er gang i de store omvæltninger hos den amerikanske organisation Evil Geniuses.
Først skrev de under med to nye hold, hvilket bragte den samlede spillertrup op på 15 mand, og nu er der blevet udpeget en mand, der skal holde fast i trådene og sørge for at holde kursen i organisationens nye retning.
Rollen som sportsdirektør tilfalder et kendt navn hos EG.
Det er nemlig valens, der har arbejdet for organisationen siden 2019 som databehandler, som nu skifter stilling,
valens er mest kendt for sin tid som coach for Cloud9, hvor han bl.a. var med til at vinde Nordamerikas første og eneste major i Boston.
Skal rette op på en organisation i krise
Evil Geniuses samlede deres nuværende førstehold i starten af 2022, men selvom tre af spillerne var med til at vinde majoren for Cloud9 sammen, så har de ikke formået at få spillet til at køre endnu.
Faktisk ligger begge de nye hold hos Evil Geniuses over dem på HLTV's verdensrangliste, og det selvom ingen af dem er en del af top 30.

Ikke uden kontroverser
valens er en højt respekteret herre på den Nordamerikanske scene, men han går heller ikke fri for kontroverser.
Han er nemlig en af de coaches, der i første omgang gik fri af et ban fra ESIC, selvom det nu er kommet frem, at han har oplevet coaching buggen flere gange. Både den statiske, hvor man er låst fast i en position, men også den udgave, hvor man kan flyve rundt på mappet.
Det er endnu uvist om valens kommer til at modtage en straf fra ESIC, da de ikke er kommet med en konklusion på den lange liste af coaches, der har oplevet buggen.