NoProblemGuy har en fortid hos ESIMED og Falcons.

Om skifte: "Det har været forholdsvis nemt"

NoProblemGuy og New Generation kæmper om at sikre sig endnu en sæson af i POWER Ligaen.

New Generation har haft en forholdsvis uheldig sæson i POWER Ligaen, da man halvvejs i sæsonen var nødsaget til at skifte ud på holdkortet grundet en skade.

Dette skabte dog plads til NoProblemGuy, som har taget opgaven til sig med oprejst pande.

Fuzehh fik uheldigvis en skade i sit håndled, som gjorde, at han var ude på ubestemt tid, og derfor tog gutterne kontakt til mig. Jeg sagde hurtigt ja til den chance, især fordi jeg havde et kendskab til både BloMMeN og MSN, som begge er nogle fantastisk, gode spillere. Samtidig var det en mulighed for igen at komme ind på scenen igen, udtaler NoProblemGuy.

Kendskab til et par af holdets spillere samt et godt arbejdsmiljø har gjort det nemt for NoProblemGuy at træde ind på holdet.

Siden den tidligere ESMIED- og Falcons-spiller blev en del af truppen, er det blevet til to ud af syv sejre, hvor Los Reyes og Fjerritslev Gymnasium er blevet besejret, mens en række af de andre hold fik kamp til stregen.

Det har været forholdsvis nemt at træde ind på holdet. Alle har hjulpet godt til med de nye roller, og resultaterne, vi har leveret, har været lidt uheldige, fortæller NoProblemGuy til Dust2.dk og forstætter:.

Vi har tabt nogle kampe, som vi nok ikke burde have tabt. Det er selvfølgelig aldrig nemt at komme ind halvvejs i en sæson, men alligevel føler jeg, at vi har kunne spille op mod alle de hold, vi har mødt.

I øjeblikket indtager New Generation en 10. plads i POWER Ligaens stilling, hvilket er i den gule zone, hvor relegation venter.

Den 19-årige spiller lægger ikke skjul på, at han og holdet ikke er tilfredse med den placering, hvorfor holdet derfor også har en række vigtige kampe i vente, som han føler, de sagtens kamp vinde.

Vi har helt klart mulighed for at hente point i alle kampene, hvis vi spiller op til det niveau, vi tidligere har vist. Vi skal i hvert fald være konkurrencedygtige.

Med flere af spillerne et par uger fra at kunne kalde sig studenter, er det et par vigtige kampe på menuen, da meget af tiden kommer til at skulle bruges på vognkørsel, gilder og det som følger.

New Generation skal derfor give det sidste for at undgå relegation, hvor en nedrykning vil være yderst skuffende for NoProblemGuy og resten af holdet.

Vores målsætning er jo selvfølgelig at undgå relegation, men på nuværende tidspunkt er vores position til det jo ikke prangende. En eventuelt nedrykning vil være yderst skuffende, og vi er både som spillere og hold meget bedre end det.

New Generation består af:

  • Danmark BloMMeN

  • Danmark MSN

  • Danmark Pelly

  • Danmark salazar

  • Danmark NoProblemGuy
    --

  • Danmark Sebatr0n (coach)

NoProblemGuy og New Generation har fire kampe tilbage i POWER Ligaen. Her venter Astralis Talent, DREAM, SERA og AGF.

#1(Med 0 svar)
8. juni 2022 kl. 20:10
daxy
Dust2 fantasy vinder
Guld Sæsonkort Sæson 16
han er så røv fucking lækker seriøst, både til cs og irl!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.