
MASONIC udbygger føringen
Mandag aften markerede endnu en spilledag i POWER Ligaen, og her havde særligt MASONIC et spækket kampprogram.
kraghen og co. kunne nemlig udbygge en sikker føring i Danmarks stærkeste liga, hvilket de også lykkedes med.
De skød aftenen i gang mod CEPTER BITSKINS på Vertigo, hvor netop kraghen havde en drømmekamp og sikrede sit hold en 16-11-sejr med en 1,89-rating.
Senere fik Atlantic samme tur, denne gang på Dust2, hvor MASONIC heller ikke var til at stoppe, da de sejrede med 16-8.
MASONIC's kampprogram blev rundet af på Nuke, hvor formstærke Astralis Talent ventede på den anden side.
Her blev MASONIC-mandskabet da også udfordret i meget højere grad end i resten af aftens kampe, da vigg0 og co. gav dem kamp til stregen.
Ikke desto mindre var det MASONIC, der, med en 16-13-sejr, hentede tre point og afrundede en perfekt aften i POWER Ligaen.
Stillingen i POWER Ligaen: