
Favoritterne sejrer i åbningskampe
Der var ingen slinger i valsen for de højest seedede hold ved IEM Dallas i mandagens åbningskampe.
Her var det nemlig begge favoritter, ENCE og G2, der hentede sikre sejre mod henholdsvis MOUZ og Movistar Riders.
G2 mødtes med Movistar Riders på Nuke, hvor altid tydede på, at sidstnævnte havde glemt spanskrørene derhjemme.
Spanierne bed således overhovedet ikke fra sig i 1. halvleg, hvilket gjorde det nemt for G2 at hente en stensikker 16-5-sejr.
Samtidig var også danskerledte ENCE i aktion mod MOUZ.
Her blev det en smule tættere i 1. halvleg, hvor det dog også var ENCE, der kunne gå til pausen med størst ro i maven efter at have henter ni runder på T-siden af Nuke.
Den føring konverterede de sikkert til en 16-9-sejr mod et uskarpt MOUZ-mandskab.
Resultatet betyder, at netop G2 og ENCE nu mødes 22:40 i turneringens første upper bracket-semifinale.