
Her er aftenens program på streamen
Vi er nået til onsdag, og vanen tro vender vi derfor blikket mod divisionerne for en stund på streamen.
Således er både kampen klokken 20:00 og 21:00 fra 2. divisionerne. Først er det dog tid til to kampe fra øverste hylde, POWER Ligaen.
Aftenen skydes i gang med kampen mellem Linx Legacy og Fjerritslev Gymnasium, der tørner sammen klokken 18:00.
De to hold er á point lige udenfor top 6, og kan med en sejr hale lidt ind på CEPTER BITSKINS, der lige nu er nummer 6.
Timen efter skal Linx Legacy igen i ilden, men denne gang venter der hård modstand fra POWER Ligaens førerhold, MASONIC.
Linx Legacy tabte i de to holds første indbyrdes opgør i sæsonen, og MASONIC har siden da vist skræmmende styrke og har blot tabt én kamp ud af 11.
Tophold i kamp
MASONIC er ikke det eneste tophold, vi får i kamp onsdag aften.
For når klokken runder 20:00 skal vi et smut til 2. division A, hvor Heldagsgrind, der er toer i tabellen, skal i kamp mod goatgang. Heldagsgrind tog sejren 16-8 i sæsonens første opgør mellem de to.
Timen efter venter et tophold fra søsterdivisionen 2. division B. Førerholdet Catchii skal nemlig i kamp mod GG.Lastdance, der ligger i bunden af rækken.
Her får Catchii en mulighed for at komme tilbage på sporet, efter de tirsdag satte point til for første gang i sæsonen. Her indkasserede de sæsonens første nederlag, da Hydras tog sejren.
Programmet for onsdag aften på streamen er:
18:00 - Linx Legacy vs.
Fjerritslev Gymnasium (POWER Ligaen)
19:00 - Linx Legacy vs.
MASONIC (POWER Ligaen)
20:00 - Heldagsgrind vs.
goatgang (2. Division A)
21:00 - GG.Lastdance vs.
Catchii (2. Division B)