Spinx har haft en fantastisk turnering, men det var ikke nok i semifinalen mod NaVi.

Spinx: "Vi kunne have vist så meget mere"

Vi fangede en af majorens bedste spillere, Spinx, til en kort snak efter nederlaget til NaVi.

ENCE spillede sig hele vejen til semi-finalen, men det rutinerede NaVi-mandskab var for stor en mundfuld for det unge hold, der er strøget op i toppen af verdensranglisten i løbet af de sidste par måneder.

Dust2.dk talte kort med Spinx efter semifinalen, og det var en meget blandet følelse, som den unge israelske stjerne stod med.

Jeg er trist og glad på en og samme tid. Jeg er selvfølgelig trist over, at vi tabte, jeg synes vi kunne have vist så meget mere, men det gjorde vi ikke. Jeg er dog stadig glad for det fremskridt vi har gjort, og som vi stadig gør, og at vi spillede os i semifinalen i en major.

Majoren var første gang, fire af ENCE's spillere var på en stor scene foran tusindvis af tilskuere. Der var udsolgt i arenaen til kampen mod NaVi, og det er noget, som Spinx godt kunne vænne sig til.

Fantastisk følelse. Jeg er glad for at være her, og jeg håber, at jeg kan blive ved med at spille godt og være her i arenaen igen i flere turneringer.

Du kommer til at være i flere semi-finaler og finaler ikke?

Selvfølgelig, vi bliver ved med at arbejde hårdt for at blive bedre og bedre hele tiden.

Spinx er en af de bedste spillere ved majoren, og det er også noget han er stolt af, selvom han følte at han kunne have gjort mere i kampen mod NaVi.

Ja, jeg er stolt at min og mit holds præstation. Jeg føler, at jeg individuelt kunne have gjort en smule mere, specielt i den sidste kamp, men sådan er livet, og vi bliver bare nødt til at lære fra den her oplevelse, så vi kan være bedre næste gang.

Den israelske stjerne er den 3. bedst ratede spiller ved majoren forud for finalen, og har været ENCE's bedste spiller i år.

ENCE
0 - 2
Natus Vincere
Alle maps
ENCE K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Pavle 'Maden' Bošković 35 - 41 -6 69.4 58.8% 0.89
Danmark Marco 'Snappi' Pfeiffer 28 - 39 -11 65.1 58.8% 0.84
Paweł 'dycha' Dycha 31 - 39 -8 69.0 56.9% 0.83
Lotan 'Spinx' Giladi 29 - 41 -12 66.3 60.8% 0.72
Olek 'hades' Miskiewicz 19 - 38 -19 49.5 49.0% 0.61
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Oleksandr 's1mple' Kostyliev 58 - 31 +27 113.0 74.5% 1.76
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 39 - 27 +12 84.7 76.5% 1.31
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 30 - 25 +5 70.9 80.4% 1.14
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 35 - 26 +9 60.8 84.3% 1.14
Denis 'electroNic' Sharipov 34 - 33 +1 82.6 72.5% 1.08
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.