ENCE skal møde Copenhagen Flames i major-kvartfinalen.

"Jeg synes, vi er der, hvor vi skal være"

Snappi løftede lidt af sløret for, hvordan han gør sit hold klar til at træde ind på den store scene, da Dust2.dk fangede ham i Antwerpen.

Tidligere på ugen mødte Dust2.dk Snappi til en snak om majoren indtil videre og det kommende slutspil.

Mandag slog ENCE Heroic og kvalificerede sig til Champions Stage med scoren 3-1. Det betød, at ENCE ender med at have tre dage uden kampe, før de skal på scenen i Sportpaleis Antwerpen. Vi spurgte Snappi, om det var en fordel at have et par hviledage.

Jeg synes, at det er meget fint at have en to-tre dage. I dag har vi lidt en fridag, hvor vi går ud og ser byen. Vi fik en øl i går, og så har vi egentlig bare slappet lidt af her til morgen, så går vi ud og ser byen, og så spiller vi nok bare lidt individuelt i aften. I morgen har vi en træningsdag. Jeg synes, det er fint lige at få et lille afbræk til at få pusten igen.

Nu har vi været igennem 3 stages. Vi er gået 3-1, 3-1 og 3-1, så det er ikke fordi vi har haft de store problemer, men jeg synes, det er fint lige at få et lille afbræk til at få pusten igen.

I har haft nogle rigtig gode sejre over bl.a. FaZe, Heroic og Outsiders i Legends Stage. Føler du, at holdet er der, hvor det skal være nu?

Jeg synes vi er der, hvor vi skal være. Jeg synes, vi spiller godt. Selvfølgelig er der altid plads til forbedringer.

Altså, vi kommer ned 8-0 mod Heroic i f.eks. Det sætter os i et svagt udgangspunkt til at vinde mappet, men trods det havde vi et godt comeback til 14-16. På de sidste 2 baner synes jeg vi var det klart bedste hold. De fik 2 gode starter på Mirage på 5-1 og 3-0, og på Nuke havde vi i en god CT.

Kampen mod Flames var ikke den bedste. De var jo klart det bedste hold. Vi fik begge pistoler og tabte stadigvæk, så Flames spillede virkelig godt og fortjente helt klart den sejr. Så vi prøver at kigge på de små gaps, vi har, og så tager vi den derfra.

Da vi snakkede med Snappi, vidste holdene ikke endnu, hvem de skulle møde i slutspillet.

Efter i dag, så kender vi vores modstandere, så når vi har pracc-dag i morgen, så kan vi se hvilke maps vi højest sandsynligt skal fokusere mere på alt efter hvilken veto, vi tror det bliver. Nu må vi jo se, hvem vi møder.

Det er ikke altid, du 100% kan forberede vetoen. I går vidste vi, hvad alle tre baner var (mod Heroic, red.), men det var også fordi, at det var lidt mere på vores vilkår, i forhold til at vi kunne enten picke Mirage eller Ancient, mens vi regnede med, at deres pick ville være Overpass.

Hvem er du mest overrasket over i Legends Stage, og hvem synes du har set stærkest ud?

Jeg er selvfølgelig mest overrasket over Spirit.
Der var jo ikke nogen, der havde regnet med, at de ville gå 3-0, men samtidig så er det jo også et system, hvor du spiller to Bo1-kampe, og så fik de Copenhagen Flames i en kamp, hvor de nok var glade for at få et mere ungt og nervøst hold kontra NaVi, der nok havde taget dem. Så jeg vil sige Spirit er klart overraskelsen.

Når det kommer til favoritter, så mener Snappi, at det er et åbent felt i slutspillet.

Hvem har set stærkest ud - ja, jeg ved det ikke engang. Det er ikke fordi, jeg synes, at NaVi har set super skræmmende ud heller. De har vundet ni ud af ti pistoler og konverteret næste runde, så det skal man også tage in mente. Hvad sker der, når de så ikke får de gode starter.

Jeg synes vi har set gode ud, jeg synes NaVi har set gode ud, jeg synes FaZe har set gode ud i de andre kampe. NIP har set fine ud. Jeg tror ligegyldigt hvem man møder i det her stadie, så kommer det til at være et godt hold. Der er ikke nogen dårlige hold tilbage i playoffs.

Israelske Spinx fra ENCE er en af de højest ratede spillere ved majoren indtil videre.

Snappi nævner arena-erfaring som noget, der kan give favoritværdighed til nogle hold fremfor andre.

Jeg synes, det er et åbent felt. Selvfølgelig er FaZe og NaVi større favoritter.

Vi har fire spillere på vores hold, der aldrig har prøvet det at spille på en scene, så selvom jeg tror, at folk kommer til at reagere fint på det, så kan man jo ikke rigtig vide, om der er nogen, der kommer til at kæmpe med det.

Jeg tror det personligt ikke, fordi vores hold er kommet op efter LAN turneringerne kom tilbage. Vi er ikke kommet op igennem Corona-perioden, så vores spillere, specielt Spinx, men også Maden spiller bedre på LAN, da de har nogen lidt sværere vilkår i de lande, de normalt sidder i.

Så umiddelbart tror jeg ikke vi kommer til at have nogen problemer, men man kan jo aldrig vide, om der er nogen, der bliver vildt nervøse, når de sidder på en scene.

Har I lagt en strategi for, hvis du kan mærke, at nu går der nerver i den?

Nej, jeg tror egentlig bare, jeg har prøvet at fortælle dem om, hvordan det er at spille på en scene.

Altså du ser ikke nogen. Jeg har fortalt dem, at du bliver meget mere nervøs, når du spiller foran 50 mennesker, og nogle af dem er din familie og venner, end du gør med 10.000 mennesker, hvor du ikke kan se deres ansigter.

Du bliver lukket inde i det her noise-canceling headset, så det er min erfaring, at så længe du ikke rigtig fokuserer på det, så lægger du vitterligt ikke mærke til det.

Det er Snappi's opgave, som kaptajn og den mest erfarne spiller på holdet, at gøre de andre spillere så komfortable som muligt. Han giver her et eksempel på, hvad han har sagt til sine spillere, for at lette presset fra deres skuldre.

Jeg prøver at tage presset af og sige "prøv at tage det som en oplevelse. Vi har været sammen i en tre-fire måneder med Maden. Vi har gjort det godt, vi har allerede været i en tier-1 finale, nu er vi i major playoff. Vi skal spille på scenen, vi kommer nok til at spille på mange flere scener i år, så tag det som en erfaring. Hvad end der sker, så det ok."

ENCE spiller kvartfinalen mod Copenhagen Flames fredag kl. 16:30.

ENCE
2 - 0
Copenhagen Flames
Alle maps
ENCE K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Lotan 'Spinx' Giladi 50 - 28 +22 90.1 72.2% 1.47
Olek 'hades' Miskiewicz 42 - 31 +11 87.4 77.8% 1.24
Paweł 'dycha' Dycha 42 - 36 +6 80.9 74.1% 1.14
Danmark Marco 'Snappi' Pfeiffer 34 - 35 -1 74.5 81.5% 1.10
Pavle 'Maden' Bošković 31 - 35 -4 66.5 59.3% 0.96
Copenhagen Flames K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 38 - 37 +1 76.3 68.5% 1.06
Danmark Jakob 'jabbi' Nygaard 41 - 40 +1 69.1 72.2% 1.01
Danmark Fredrik 'roeJ' Jørgensen 26 - 39 -13 72.3 64.8% 0.90
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 36 - 40 -4 61.6 61.1% 0.86
Danmark Rasmus 'HooXi' Nielsen 23 - 43 -20 57.5 59.3% 0.61
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.