Copenhagen Flames skal forsøge at forbedre resultatet fra majoren i Stockholm.

"I forhold til mig er de jo bare helt normale spillere"

Med selvtillid i stemmen fortæller Zyphon til dust2.dk om stemningen og troen på sejr blandt Copenhagen Flames forud for kampen mod Imperial.

I aften skal Copenhagen Flames op mod de brasilianske legender fra Imperial, der har overrasket alt og alle ved majoren.

Det er sidste chance for at booke en billet til scenen i Sportpaleis Antwerpen for de to hold.

Vi har taget fat i Zyphon for at høre, hvordan holdet har det forud for den altafgørende kamp, og om nervøsiteten er ved at sætte sig ind.

Jeg tror, vi er mere tændte end nervøse. Nervøsiteten er ovre. Nu har vi været her et stykke tid og spillet en masse kampe, og vi er ved at komme i "game mode". Vi tænker ikke på andet end CS, når vi spiller, og vores eneste fokus er at vinde den her kamp, udtaler Zyphon

I fandt jo først ud af jeres modstandere sent i nat. Sad i og så kampen live?

Ja, vi sad og så Imperial mod Cloud9, så vi med det samme vidste, hvem vi skulle op imod, og hvad tid vores kamp ville være.

Den sene kamp var dog ikke noget, der ødelagde forberedelserne for danskerne.

Vi havde ikke lavet nogle forberedelser, inden vi vidste, hvem vores modstandere var. Det plejer vi normalt ikke at gøre, fordi alt kan ske i CS - alle kan vinde.

Hvordan har du det med at skulle møde Imperial?

Jeg er pænt selvsikker i forhold til, hvem de nu er, og hvilke resultater de har vist. De har selvfølgelig nogle gode resultater her til majoren, men før det har de jo ikke været sindsyg gode, så vi er rimelig selvsikre på, at vi godt kan vinde den her kamp.

Og de legendariske navne er ikke noget, der skræmmer den unge spiller, der efterhånden har spillet mod en del af slagsen i sin tid for Copenhagen Flames.

Nej, det er ikke rigtig anderledes end andre spillere. Jeg har jo ikke spillet mod dem (FalleN og fer, red.), da de var helt gode, så i forhold til mig er de jo bare helt normale spillere. Jeg tænker ikke rigtig over det.

I startede godt ud i jeres sidste to opgør mod Spirit og FaZe, hvor i tager første map i begge kampe. Så er det, som om kampene gled lidt ud af hænderne på jer i de to efterfølgende maps. Er det noget i har snakket om?

Ikke rigtig. Vi føler ikke sådan rigtig, at det er på grund af vores niveau, der falder, men mere bare fordi vi føler modstanderen spiller bedre på de maps i forhold til de første maps. Der føler jeg bare at de har været meget bedre strategiske og individuelt. Så det er ikke fordi, vi føler, at vores eget niveau er dalene i løbet af Bo3'en.

Copenhagen Flames og Imperial tørner sammen i aftenens sidste kamp kl. 19:30.

Copenhagen Flames
2 - 0
Imperial
Alle maps
Copenhagen Flames K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Rasmus 'Zyphon' Nordfoss 54 - 24 +30 90.3 84.5% 1.54
Danmark Nico 'nicoodoz' Tamjidi 49 - 35 +14 86.1 67.2% 1.24
Danmark Jakob 'jabbi' Nygaard 40 - 36 +4 80.1 75.9% 1.19
Danmark Fredrik 'roeJ' Jørgensen 36 - 34 +2 78.3 79.3% 1.12
Danmark Rasmus 'HooXi' Nielsen 30 - 35 -5 64.2 69.0% 0.90
Imperial K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Brasilien Vinicius 'VINI' Figueiredo 41 - 40 +1 81.3 72.4% 1.11
Brasilien Ricardo 'boltz' Prass 36 - 38 -2 72.1 74.1% 0.99
Brasilien Fernando 'fer' Alvarenga 39 - 47 -8 80.7 53.4% 0.90
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 28 - 46 -18 53.0 62.1% 0.75
Brasilien Lincoln 'fnx' Lau 20 - 40 -20 36.8 50.0% 0.57

Du kan se kampen med dansk kommentering her og på den officielle engelske stream herunder

#1(Med 0 svar)
17. maj 2022 kl. 18:05
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Please kom on Falmes. We all are hepping på you!
#2(Med 0 svar)
17. maj 2022 kl. 18:09
JernLars
Go get 'em
#3(Med 0 svar)
17. maj 2022 kl. 20:24
-repseJ
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Zyphon også bare bedre end alle andre no cap
#4(Med 0 svar)
17. maj 2022 kl. 20:48
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Sagt som en der går 20-3, sikke en champ
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.