
Ydmyget af NIP
NIP, der blandt andre har danske es3tag på holdkortet, fik en flyvende start på Legends stage ved PGL Antwerpen majoren, da de slog Vitality med intet mindre end 16-4.
Her stod es3tag overfor sine tidligere holdkammerater fra tiden i Astralis, Magisk og dupreeh, der slet ikke kunne følge med svenskerholdet.
Ikke en eneste af Vitalitys spillere kunne fremvise en positive K-D i opgøret, der udviklede sig til en sand magtdemonstration.
NIP løb med en 11-4-føring på CT-siden af Overpass, og lod ikke Vitality få en eneste runde efter sideskiftet.
es3tag havde også flere store øjeblikke i kampen, da det blandt andet lykkedes ham at få fire kills og spare AWP'en i en 1vs5-situation, mens han også gjorde livet svært på Vitality på A-site.
Vitality tabte også deres anden kamp senere på dagen, hvor de stod overfor Outsiders, hvilket betyder, at de nu har en 0-2 score og er én kamp fra at kunne pakke kufferten og vende snuden hjemad.
NIP runder dagen af, når de spiller deres anden kamp mod Cloud9 klokken 21:45. Kampen kan ses på dansk her eller på PGLs stream herunder.