Ugens Spiller skød sit hold til tops

Takket være Ugens Spiller kan Tricked holde weekend på POWER Ligaens førsteplads.

Det er nok engang blevet tid til at få kåret Ugens Spiller, efter endnu en veloverstået spilleuge i POWER Ligaen.

Efter ugens mange kampe er top og bund ved at forme sig i rækken, hvor Tricked, Atlantic og MASONIC lige nu sidder på top 3.

Og det er netop hos førstnævnte, vi for anden uge i træk finder Ugens Spiller.

I sidste uge tog larsen titlen, men denne gang tilkommer æren PR1mE, der gjorde umanerligt ondt på modstanderne i de fem kampe, Tricked havde på programmet i denne uge.

Her var den 21-årige især god til at få rundernes første kill.

Hele 44 tilfælde på tværs af de fem kampe mod henholdsvis AGF, DREAM, Atlantic, Astralis Talent og New Generation, lykkedes han med det.

Med i opløbet var også MistR fra Astralis Talent, zibron fra Atlantic, MASONIC's Queenix og PR1mE's holdkammerat Kwezz.

Du kan selv finde stilling, kommende kampe, resultater, stats og meget mere på liga-siden.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.