
Endnu et hold elimineret
Sydamerikanske 9z slutter sig blandt de eliminerede hold til PGL Major Antwerp, hvor kun dem og Renegades er at finde efter dagens resultater.
9z er blevet elimineret fra majoren efter nederlaget i kampen om Amerika mod nordamerikanske Liquid.
Kampen mellem de amerikanske mandskaber startede på Ancient, hvorpå det i den første del af opgøret var en tæt affære, men ved sideskifte tog Liquid fart.
9z skulle derfor holde liv i drømmene på Overpass, hvilket det lignede var muligt, da holdet kom i front med 7-2 på T-siden.
Nitr0 og resten af Liquid-mandskabet kom dog stærkt tilbage og vendte kampen i deres favør, hvorfor major-drømmene stadig lever for dem.
I morgen skal Liquid i aktion igen, hvor de spiller for overlevelse. Modstanderen er kendt senere på aftenen, når den sidste kamp, som er mellem G2 og ENCE, er afviklet.
Dagens sidste opgør kan følges på nedenstående stream.