Brasilianerne løber med sejren
Der var meget på spil tirsdag aften, hvor FalleN skulle i ilden mod sine tidligere holdkammerater fra Liquid.
Begge holdene var med en 0-1-score presset til sejr, hvis de ikke skulle ende med ryggen mod muren.
Til sidst var det Imperial, der trak det længste strå og løb med en 16-10-sejr.
Det var brasilianerne, der, med en 8-7-halvleg på CT-siden, kom bedst fra start i opgøret efter en bundsolid præstation fra fer.
Efter pausen skruede de sågar op for tempoet, hvorfor det begyndte at se svært ud for EliGE og co. ved stillingen 13-10, hvor amerikanerne kom på eco.
Derfra så Liquid aldrig lyset igen, hvilket resulterede i en 16-10-sejr til Imperial.
Resultatet betyder, at Imperial nu er 1-1 i Challengers Stage, hvorimod Liquid med en 0-2-score har ryggen mod muren, når de skal kæmpe for deres Major-liv onsdag.