
Tyrkere udraderer Renegades
Eternal Fire lever op til favoritværdigheden og banker Renegades.
Det står klart, efter holdene tirsdag aften tørnede i runde 2 af Challengers Stage.
Her var særligt XANTARES i storform, hvorfor sejr var en formsag for det tyrkiske superhold.
Det var også Eternal Fire, der med en hurtig 13-2-føring kom markant bedst fra start.
Renegades forsøgte i enkelte runder at bide fra sig, men det var aldrig nok i en kamp, hvor tyrkerne havde fuld kontrol på Vertigo.
Derfor kunne de også uden problemer sikre en 16-2-sejr mod det australske hold, for hvem der onsdag venter en skæbneskamp, da de nu er 0-2 og én kamp fra elimination ved PGL Major Antwerp.
Eternal Fire er derimod 1-1 og møder nu et andet hold med samme score onsdag.
Magtdemonstration blev således også fuldendt på flotteste manér med et vaskeægte clutch.
Se det lige her: